Tímarit lögfræðinga - 01.06.1963, Blaðsíða 54

en realistisk forstáelse af mulighederne for de nordiske
folks samarbejde. Medens skandinavismens fædre sá
sammensmeltingen som deres opgave og politisk sá det
samlede Norden som deres mál, har De nordiske Jurist-
mpders fædre og de,' der fprte mpderne vider, forstáet
individualismens farve i det nordiske mpnster. For dem
har den fuldstændige ensartethed ikke været et mál.
De har forstáet, at vor individualitet er vor styrke.
Det er fra forskjellen i vore synspunkter at vi har hen-
tet og skal hente vor gensidige inspiration og fornyelse.
Men De nordiske Juristmpders livskraft stár sikkert og-
sá i forbindelse med deres brede basis.
Det er af betydning, at retsudviklingen indenfor jur-
isternes kreds ikki alene sker indenfor domstoles, mi-
nisteriers, udvalgs og kommissioners særligt sagkyndige
kreds, men at stprre retlige spprgsmál fra tid til anden
drages ind til drpftelse og overvejelse for et stprre og
alsidigt sammensat forum. Det har altid været De nor-
diske Juristmoders styrke at de har samlet ikke blot
alle grupper af jurister — retsvidenskabsmænd, dom-
mere, administrationens embedsmænd, advokater og er-
hversjurister — som hver for sig kan belyse et emne
ud fra deres særlige sagkundskab, men ögsá jurister fra
alie Nordens egne med de særlige erfaringer og de for-
skellige forudsætninger, der udspringer af hvert enkelt
folks historie og karakter.
Ikke minst er sádanne periodiske samlede drpftelser
med deltagelse af et bredt udsnit af jurister vigtigst i
en tid som den, vi lever i.
Den tekniske revolution har medfprt en omvæltnmg
i folkenes samfundssyn og livsindstilling, som har skabt
vor tids store politiske omdannelser og magtforskyd-
ninger.
I denne nye verden stár retsidéen overalt i kamp for
at hævde sig mod magten. I denne kamp kan vi ikke
være passive, men má aktivt arbejde for en stadig ud-
100
Tímarit lögfræðinga