Tímarit lögfræðinga - 01.06.1963, Qupperneq 55

vikling og styrkelse af vore bærende retsprincipper. Vi
má udbygge dem sáledes, at deres rigtighed og indre
styrke kan virke overbevisende. Og det er vor opgave
at virke med til at skabe en nordisk retskultur, der kan
bære en stadig hpjere udvikling, sável samfundsmæssigt
som for den enkelte.
I den tid vi nu gennemlever er det derfor af særlig
vigtighed, at vi indenfor de nordiske staters kreds ved
disse mpder — med deltagelse af et bredt udsnit af rets-
livets folk — fár lejlighed til at tage stilling til tidens
retlige problemer og hjælpe hinanden til að l0se dem.
Hvor stærk De nordiske Juristm0ders livskraft er, ses
vel bedst deraf, at hver gang i det sidste sekel krigens
mprke har lagt sig over vore lande, og vore m0der har
máttet udskydes, har man, sásnart det pány blev dag,
straks taget spprgsmálet om en genoptagelse af De
nordiske Juristmpder op.
Vi behpver da ogsá blot at se udover denne forsamling
for at forstá, at disse m0der er os kære — sá kære, at
tilslutningen undertiden kan volde os problemer.
Lige siden jeg i 1928 fprste gang deltog i disse mdler,
har jeg atter og atter hprt bekymringer udtalt over den
store tilslutning og lyttet til droftelser om adgangsbe-
grænsing, som da ogsá nogle gange er blevet gennem-
f0rt. Jeg hilser den store tilslutning velkommen. Vi
glæder os over, at sá mange er kommet — der kan ikke
komme for mange. Sá má vi hellere sidde lidt trangt
ved festlighederne. Lad sá mange som muligt deltage
i vore dr0ftelser, lad sá mange som muligt knytte bán-
dene over Atlanten, over K0len, over Bottenhavet og
over 0resund — sá mange og sá faste bánd báde fag-
ligt og venskabeligt, at de ikke kan briste.
Den gamle danske rimkr0nike kvad i sin tid om Kal-
marunionen: „Den snor som lægges af strenge tre —
hun brister fuldnæppelige. — Det siger vismand for-
uden spe — om hun lægges læmpelige.“ Desværre for-
Tímarit lögfræðinga
101