Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 12
2
sidens øverste linje. Dette fremhæves fordi Godel har en fejlagtig
oplysning om, at de to øverste linjer på bl. 69r skulde være med
samme hånd som det foregående blad. Det vilde også være ganske
usandsynligt at et læg hvorpå der kun var skrevet et par linjer
havde ligget ubenyttet mindst halvandet hundrede år inden en ny
skriver tog fat.
En mere indgående beskrivelse af St8 end Godel har givet vilde
være ønskelig, men kan ikke foretages her. Det må på forhånd be-
tragtes som muligt, at en sammenligning af hænder i håndskriftets
yngste del med daterede og lokaliserede diplomer vil kunne give vej-
ledning om, hvor og når denne del er skrevet. Der findes i håndskriftet
talrige marginalkradserier og penneprøver, navne, vers o.lign., men
intet af dette synes at være ældre end 17. årh. Blandt personnav-
nene er der kun få som kan identificeres ved de tilgængelige hjælpe-
midler1. Det ser ud som om en Simon (ikke Einarr, som Godel læser)
Jonsson, der har skrevet sit navn bl. 46r (ikke 46v) og 58r, betegner
sig selv som bogens ejer, idet ordene “simon jonson aa mig” er
tydelige på det førstnævnte sted, men der kan ikke oplyses hvem
denne mand var.
En forbindelse med en kendt mand, Bjarni Oddsson på S kar 9
(f 1621, jfr. Isl. Æviskrår), antydes bl. 12v: “Biarne Oddz son Bonde
a Skarde”, men dette er ikke skrevet af ham selv, da der fortsættes
med samme hånd: “så er hann heyrde tala, eN (?) Jon Olafz son”.
Hvad dette skal betyde er ikke let at se. Der er her tegnet et par
mandshoveder, det ene med påfaldende tykke kinder; har man
måske fundet at et af disse ansigter kunde være et portræt af bon-
den på Skar9 ?
Et sikkert holdepunkt giver en bemærkning på bl. 36v: “Bok
jsessa øa Eggert Jonsson med Riettu, hvoria hann hefur lied Sigurdi
Markussyni ad låta lesa”. Her er der tydeligvis tale om to bønder i
Skagafjord, som begge tillige var logréttumenn (medlemmer af
altingsdomstolen), nemlig Eggert Jonsson på Akrar (1603-56) og
Sigurhur Markusson på Héra5sdal (1573-1653), jfr. Einar Bjarnason,
Logréttumannatal, s. 93 og 471-2.
1 Til advarsel for den som eventuelt vil studere disse navne nærmere gøres der
opmærksom på, at “Symon Kara Son” på bl. 12v er taget fra begyndelsen til
Sverris saga kap. 114, som står på samme side.