Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 241

217
Det forekommer ikke udelukket i disse usædvanlige skrivemåder
at se en tendens til sammenfald af ‘e’ og ‘æ’, en tendens som har
været til stede i Østlandets dialekt, hvor ‘æ’ først langt senere end
i andre dialekter synes at være blevet diftongeret. Den ældste
oplysning om dette dialektale træk findes i Qualiscunque descriptio
Islandiae20, som sandsynligvis er forfattet vinteren 1588-89 af
biskop Oddur Einarsson21 eller eventuelt hans yngre broder,
Gisli Einarsson22. Af Årni Magnussons oplysninger fremgår det at
en udtale af ‘æ’ som ‘e’ sporadisk har levet på Østlandet omkr. 1700
og har været almindelig før midten af det 17. årh.23 Et tegn på
denne udtale er endvidere rimene frekuitekur: rekur: brækur: lekur
i en strofe af »Drykkjumannavisur ortar af séra Ølafi Einarssyni«
i AM 67 8vo, f. 91, fra ca. 166524. Ølafur Einarsson levede fra ca.
1573-1651; han var en yngre broder til biskop Oddur Einarsson,
født og opvokset på Nordlandet og senere bosat i Skålholt, men
blev præst på Østlandet da han var midt i fyrrerne25, således at
hans rim utvivlsomt er at betragte som en parodi på hans sogne-
børns dialekt. Selvom ‘æ’ og £e’ i almindelighed ikke er faldet
sammen i østlandsk, er de sikkert — i perioden fra kvantitetsom-
20 “Postrema litera æ uocalis longa est et profertur ut ae uel ai aut potius ut
ipsa uulgaris interjectio æ, quod orientales Islandi parum obseruantes quasi sua
peculiari dialecto simplex e pro ista litera plerumque efferunt”. (Qualiscunque
Descriptio Islandiae. Herausgegeben von Fritz Burg (Veroffentlichungen aus der
Hamburger Staats- und Universitats-Bibliothek I, Hamburg 1928), p. 77.
21 Jakob Benediktsson, “Hver samdi Qualiscunque descriptio Islandiae
Nordæla (Rvk. 1956), pp. 97-109.
22 Jfr. J6n Samsonarson, “Nokkur rit frå 16. og 17. old um islenzk efni”,
Opuscula III (Bibliotheca Amamagnæana XXIX, Kbh. 1967), p. 236.
23 Jfr. Årni Magnussons levned og skrifter II (Kbh. 1930), pp. 251-52.
24 Trykt i Synisbåk islenzkra bokmennta til mibrar åtjåndu aldar. Sigurbur
Nordal, Gubrun P. Helgadottir og J6n Johannesson settu saman (Rvk. 1953),
p. 339. Strofen indgår endvidere i et digt i (3lafur Einarssons søstersøn, Bjarni
Gissurssons samlinger af egne digte, hvor ‘brækur’ i begge hans egenhændige
opskrifter, Thott 473 4to, f. 132, og MS Bor. 78 i Bodleian Library skrives brekur.
Samme stavemåde findes tilsyneladende i flere yngre håndskrifter som har inklu-
deret strofen i et større digtkompleks, ofte tilskrevet 6lafur Einarssons søn, Stefån
(Slafsson, jfr. Kvæbi eptir Stefån (Slafsson. Gefin ut af Hinu islenzka bokmenta-
félagi, I (Kbh. 1885), p. 343, jfr. II (Kbh. 1886), p. 407. For oplysninger om de
ældste håndskrifter der indeholder strofen takker jeg J6n Samsonarson.
25 fslenzkar æviskrår frå landnåmstimum til årsloka 1940. Tint hefir saman
Påll Eggert (5lason, IV (Rvk. 1951), p. 37.