Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 239
215
hundredes første end sidste halvdel. Sandsynligvis er det skrevet
ca. 1520-40 (jfr. § 2.1.2). Ganske vist har skriveren været virksom
efter 1540, men det forekommer ikke usandsynligt at han har
været en præst der har oplevet reformationen på Island og både
i egenskab af katolik og lutheraner har afskrevet tekster som han
havde brug for i sit arbejde.
3.2.1. I syntaksen bemærkes eksempler på anvendelse af akkusa-
tiv for dativ i r24, r30, vl8-19 og v33. Endvidere kan nævnes
eksempler på det demonstrative pron. i piur. brugt i mask., peir,
hvor man venter neutr. (v6) eller fem. (v34), jfr. II, § 3.2.1.
I v21 står lians for ventet pess (neutr.), men her skyldes den mang-
lende kongruens det danske forlæg. Mest besynderlig er brugen
af singularis for pluralis i præteritumformerne rl4 lagdi og rl6
fælldi11 og præsensformen v34 heyrer.
3.2.2. I morfologisk henseende er skriveren temmelig konserva-
tiv, idet han skriver fodur (gen.) rlO og 12, yfer gaft (2. pers. sing.
præt. af ‘yfirgefa’)12 rlO, hefer (præs. af ‘hafa’) v31 og giarna
(adv.) r32 og vil, jfr. II, § 3.2.2.
En almindelig novation som også findes her er ‘mann’ (nom.)
vi9 (bis) og v27, hvorimod anvendelsen af kalken ‘sak’ (prenn
handa sak v22 og 28) som neutr. piur. formodentlig er enestående.
I v24 og 24-25 findes ‘sok’ (fem.). Om ‘handa’ se II, § 3.2.2. Præs.
af ‘ske’ hedder skiedur v22.
3.2.3. Angående ortografien kan det først og fremmest nævnes
at der ikke findes eksempler på sammenfald af ‘y’, ‘y’, ‘ey’ med
‘i’, ‘i’, ‘ei’ls.
For ‘ey’ skrives der ø med krølle under i r35 og v2 høra under
indflydelse fra det danske forlæg. Hvorvidt formen r31 siger skal
forklares på samme måde, eller der er tale om skrivefejl for seiger,
er usikkert. Enkelte former uden u-omlyd skyldes sikkert forlægget,
nemlig vl8 hast[ug] (hastige CP), v22 og 28 sak (sag CP), hvor-
11 Dette sted er ganske vist korrupt, jfr. § 2.3.
12 De ældste kendte former af typen ‘gafst’ er ganske vist fra Det ny Testamente
1540, jfr. Oskar Bandle, Die Spraehe der GuSbrandsbiblia (Bibliotheca Arna-
magnæana XVII, Kbh. 1956), pp. 382-83.
13 Ejendommelig er brugen af akcenter over y i rl6 lyst-, formen r5 stimplegum
(stompede CP) skal mul. læses stumplegum, jfr. note til teksten.