Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 13

3
En gård som nævnes bl. 27r ligger også i Skagafjord: “Anno 1644
20 Januarij i gielldynga holltj var jaessi Saga lesinn af Sugurdj
thorfinz Sine”. Sigur&ur Dorfinnsson betegnes i registret til Syslu-
mannaævir som hreppstjori boende på Vibimyri. Hans navn,
“Svgvrdvr jsorfinnsson meh”, er skrevet med en meget uøvet hånd
på bl. 55v i St8.
Eggert Jonsson var gift med Steinunn Dorvaldsdottir, hvis fætter
hed (3 laf ur Eiriksson, se Biskupa sogur II 376-7; som hans bopæl
nævnes her Sy&sta Grund, men i Syslumannaævir I 345 Djupadalur,
begge nabogårde til Akrar. Navnet “Olaffur Eyryksson meh”,
samt årstallet 1654, som måske hører til samme optegnelse, findes
i håndskriftet bl. 61v.
Enkelte marginalnoter viser at håndskriftet er blevet anvendt
til undervisning i læsning, f.eks. 16v: “Jon Magnus Son hefr lærtt
aå mig”. Blandt penneprøver af denne art findes også “Jon eggers
son er ad læra” bl. 5v, og samme navn forekommer derefter adskil-
lige steder: 24v, 33r, 34v o.s.v. Dette er uden tvivl Eggert Jonssons
søn, Jon Eggertsson (f. 1643), i hvis lod det senere faldt at samle
håndskrifter på Island til det svenske Antikvitetskollegium (1682).
St8 er ikke omtalt i listen over hans erhvervelser ved denne lejlig-
hed (trykt i G. E. Klemming, Ur en antecknares samlingar, 1880-
82, s. 33 ff.). Den første svenske kilde hvor St8 nævnes synes at
være en fortegnelse over Antikvitetsarkivets håndskrifter 1693:
“K. Swerres Historia in 4: to på Pergament” (Godel, Fornnorsk-
islåndsk litteratur i Sverige, 1897, s. 285). Da det imidlertid frem-
går af selve håndskriftet, at det i sin tid tilhørte Jon Eggertssons
fader og da en af dennes to sønner efter hans død formentlig har arvet
det, kan der vel ingen tvivl være om, på hvilken måde det er kommet
til Sverige. Dette er allerede bemærket af Kr. Kålund i ANF 18,
1902, s. 189-90 (Godels indvending herimod, s.st. s. 293-4, forud-
sætter at den voksne mands skrift skulde have holdt sig uændret fra
barnealderen).
Præsten Gottskålk Jonsson på Glaumbær i Skagafjord (ca. 1524-
90) har i sine optegnelser (Brit. Mus. Add. 11242, bl. 22v-23r) under
overskriften “vr Suerris sogu vm dryckiu skap” afskrevet en del af
Sverris saga kap. 103-4. Man spørger da, om hans kilde kan have
været St8, som i så fald allerede i 16. årh. havde været i Skagafjord.
Spørgsmålet må imidlertid besvares benægtende. Der findes i af-