Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 31

21
“Jjeira bræbra Lopts ok Sighvats”, men i den fra “fragm. sk.”
anførte læsemåde mangler ordet “bræbra”. Hvordan G.V. er kom-
met på den tanke at denne tekst skulde stamme fra et tabt blad i
325 X, kan ikke efterspores. Man kunde fristes til at tro, at han havde
noteret disse varianter med betegnelsen St. (Sturlunga), og da
hans skrift ikke var særlig tydelig, kunde han muligvis have læst
dette som Sk. og troet at varianterne var taget fra et fragment,
som han så har fantaseret videre over. Det er velkendt at G.V.
som udgiver ingenlunde var så nøjagtig som man kunde ønske og
at denne skavank tiltog med årene; i det sparsomme variantappa-
rat i IS finder man flere gange fejlagtige angivelser. Samtidig kan
man dog ikke undlade at tænke på, hvor besværlig en udgivers
opgave var i en tid da ordentlige kataloger endnu ikke fandtes og
da udlån var sjældne og fotografier ukendte; håndskrifterne måtte
opsøges hvor de opbevaredes, og bagefter måtte man bygge på
mere eller mindre flygtige afskrifter og notater, som nødvendigvis
undertiden viste sig at være mangelfulde og utilstrækkelige når den
endelige udarbejdelse blev foretaget.
7
Gubbr. Vigfusson har ikke benyttet 304, hvis eksistens han ikke
synes at have anet. Han skildrede hoveddelen af St8 som “poor and
abridged” (s. xix), så det vilde næppe have påvirket hans udgave
meget, om han havde kendt afskriften (i virkeligheden anfører han
dog ret ofte læsemåder fra H). Derimod beskrev han den sidste del
af St8, der begynder IS 2897, som “a wholly separate and important
authority” (s. xx), og beklagede at St8 har lakuner her, “peculiarly
grievous to the English reader, for they were part of the Largs battie
chapter” (s. xviii). Her måtte teksten, hvor St8 og 325X svigtede,
hentes fra de forkortede versioner (Flateyjarbok og Frisianus).
Uheldigvis kan 304 kun i ringe grad supplere de tabte blade i denne
del, men et enkelt afsnit, IS 34114-34520, er dog bevaret her, og hvis
G.V. havde kendt det, vilde han utvivlsomt have brugt det som
hovedtekst. Skønt historikeren ikke skal vente sig nye og betyd-
ningsfulde oplysninger om slaget ved Largs, er beretningen udfør-
ligere og uden tvivl mere oprindelig end man hidtil har kendt den.
Afsnittet trykkes nedenfor efter 304, bl. 362r-364r; der startes med
kap. 323 (hvis første ord er bevarede i St8):