Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 78

64
Ordlyden er i begge eksemplarer nøjagtigt den samme, og da
de er udaterede, kan forholdet mellem dem ikke bestemmes.
Efter dirdar i 1. 3 er konjunktionen enn muligvis bortrevet i Lbs.
424 (jfr. note til stedet). Konjunktionen står ikke i AM 155, som
da måske er en afskrift. Men noget bevis er denne bagatel naturlig-
vis ikke.
Skipsformåli er to gange tidligere trykt (normaliseret) efter
Lbs. 424:
1. Jon Lorkelsson, LjoSsogur og Munnmæli, 1899, s. 101-2.
Udgiveren har regnet med at Lbs. 424 var den originale optegnelse
og har derfor dateret bladet til ca. 1690, medens SigurQur Ingi-
mundarson endnu skal have været i live. Men bladet kan ligeså godt
være en afskrift af en ældre original, som vel sagtens da har været
på Skålholt.
2. Islenzkar E>j65sogur og Ævintyri. SafnaS hefur J6n Årnason
III, 1958, s. 469 (jfr. s. 649).
I begge disse udgaver rettes det mystiske utlalahdfum i 1. 12
uden bemærkning til utlandshofum (man har vel tænkt sig en
afskriverfejl opstået under indflydelse af det flg. Jorsala-) og
verdi pessi endurformåle i 1. 14-15 til verdi pessi formåli endur (det
rigtige er vel verdi pessa formåla endir, jfr. C). For sieum i 1. 15
har J. 1>. fejlagtigt verdum.
(Lbs. 424 8vo, s. 165-6 (dettes retskrivning følges).
AM 155a 8vo VI.)
S Jcips formale.
Vier skulum syngia Pater noster Almåttugum Gude til lofs og
dirdar oB til biriar og velferdar, Gud fader sonur og Heilagur ånde,
siåe og signe, leide og lyte, unga menn og gamla, ferd og farkoste,
5 stafn og styre, årar og austurker, jpottur og J)iliur, og allur vor
reide vinnest effter vilia Drottens med heillre heimkomu og hdfn-
enne bestre J>ar å land ad leggia sem vier kiosum å, Heilagur kroB
yfer skipe voru, Olafur kongur stire, gefi oB bir og blidann Sio,
J>ad veite oB vor lausnare og hennar blydu bæn tignadrar Mariubæn,
■
3 dirdar står i 424 i slutningen af en linje; herefter kan enn være afrevet, jfr. 1. 11.
8 kongur, herefter mangler måske vid, idet stire snarest må opfattes som substantivet.