Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Page 52

40
III
Ved første øjekast synes skriften på bl. 1 og 2 at være så
forskellig, at der må være tale om to forskellige hænder. Bl. 1
er regelmæssigt og omhyggeligt skrevet, medens skriften på hl. 2
har et mere henkastet præg. Linjeantallet er nogenlunde det samme
på de to blade (se ovenfor), men der står meget mere i linjerne
(som ganske vist også er længere) på bl. I end på bl. 2. Ligeledes
er der visse forskelle mellem de to blades palæo- og ortografi,
som vil blive omtalt nedenfor. En nærmere undersøgelse viser
dog en så slående lighed mellem de enkelte bogstavformer på de
to blade, at man må give Storm ret når han hævder at de er skrevet
med samme hånd (Otte Brudstykker p. (9)).
Fragmentet er af Storm (Otte Brudstykker p. (8)-(9)) bestemt
som »utvivlsomt islandsk« og dateret til det 14. århundredes
midte. Af islandske træk nævner Storm foruden formerne hrezla
(lr22) og hredasc (2rl5) fejlagtigt at fragmentet viser sammen-
fald af æ/æ (jfr. nedenfor). Til Storms ene holdbare kriterium for
fragmentets islandske oprindelse kan dog føjes at præpositionen of,
som anses for at være erstattet af um i norsk allerede i det 12.
århundredes første halvdel3, er enerådende i fragmentet. Nogen
begrundelse af sin datering giver Storm ikke, men man kan tænke
sig at den udslaggivende faktor snarest har været at den dentale
spirant 5 næsten gennemført i fragmentet er betegnet med samme
tegn som klusilen, nemlig <> (i aftrykket gengivet som d). Gennem-
streget d er kun to gange brugt til at betegne den dentale spirant
(hofbi lr26 og vib lv28), men betegner ellers d/b + nogle ude-
ladte bogstaver: Sidawi lr9, lv4(?), Ivl4, vafdcm 2v26. Een gang
på bl. 1 (giorjivz lr9-10) og tre gange på bl. 2 (da/jae 2r6, heraj>i
2r21-22, blindajjan 2r23) er den dentale spirant betegnet med J>.
Det var længe en næsten til dogme ophøjet antagelse at man i
islandske håndskrifter (bortset fra de allerældste, som bruger j>)
finder b brugt for den dentale spirant indtil midten af det 14.
århundrede, hvor b fortrænges af d. I virkeligheden er brug af d
for b imidlertid et dårligt alderskriterium. Der findes eksempler
derpå lige fra det 12. århundrede (EIS p. 74), selv om der ikke i be-
3 Peter Foote, Notes on the Propositions Of and Um(b) in Old Icelandic and
Old Norwegian Prose, Studia Islandica (Islenzk frædi) 14, Reykjavik 1955, p. 56.