Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 398

370
og den forudgående vokal i ordet, som er skjult af en plet i hånd-
skriftet, behøver derfor ikke at være o (den eneste vokal hvorefter
der bruges r rotunda i fragmentet). Der skal utvivlsomt læses
»fynda fl[e]kom«. Fragmentet indeholder et andet eksempel på
at kk skrives k, ganske vist i final stilling, se den ortografiske
beskrivelse, s. 230. Ordet syndaflekkr kendes fra den ældste reli-
giøse litteratur, idet det er belagt i Stavkirkeprædikenen (Homiliu-
Bok, ed. Th. Wisén, 1872, s. 102,16-17; Leifar fornra kristinna
frceSa islenzkra, ed. Rorvaldur Bjarnarson, 1878, s. 164,35; Gamal
norsk homiliebok, ed. Gustav Indrebø, 1931, s. 99,9).
.7. L-J.
13.
Zu AM 435a, 4to.
(Berichtigung und ergånzung zu Opuscula III, 184 ff.).
1. Der s. 184 erwåhnte brief Årni Magnussons an Christian
Reitzer stammt nicht vom 3. juli, sondern vom 3. september 1707.
Årni hatte Reitzer bereits 1706 gebeten, „At undskylde mig
operosissimé hos Envoie Vernon . . ., at jeg umueligen kand denne
gang holde mit løfte, angaaende den catalogum paa mine Mster,
formedelst 1000 oecupationer, som jeg icke tør forsømme,” und
„paa ære” versprochen, daB Vernon den katalog im nåchsten jahr
in umso kompletterer form erhalten solite (Priv. brevveksl, s. 371).
Auf Årni Magnussons anfrage, ob Vernon noch in Kopenhagen
sei oder nicht, antwortete Reitzer unter dem 26. mai 1707: „Env.
Vernon var alt borte, da min Herres skrivelse ankom; dog hafde
jeg lenge tilforn effter egen mundtlig begiering, hvilket man vel
kommer i hu, baade giort ham en unskylning, og forsikret, at den
tilsagde fortegnelse paa Islandske MSter skulde hannem aaret
effter vist nok vorde tilskikked” (ebd. s. 378). Auf den brief vom
3. september 1707 antwortete Reitzer unter dem 15. mai 1708:
„Iligemaade bør Han ej at bekymre sig, at Han ikke holder ord
med Mr. Vernon; ti unskyldningen er allerede givet paa beste
maader” (ebd. s. 381).