Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 152

134
landit/ som icke kunde selffue baade læsse oc scriffue deris
moders maall/ det er een mecktig oc herlig ting/ oc haffuer
meget nytte oc gaffn met seg/ nu besynderlige vdi denne tid/
der Gud sender eder bøger vdi den hellige scrifft/ at huer
kand/ besynderlige om hellige dage/ øffue seg dis bedre/
met lessning och studeren/ vdi den hellige scrifft/ som hans
siæls salighed er anrørendis.”45.
Magister Absolon Pederson Beyer i Bjorgvin segir i riti sinu
“Om Norgis rige” 1567:
. blant huilche folch er en almindelig seduane at de lere
deris born til at lese oc skriffue, saa vel quindfolch som karl-
folch, oc unge drenger hollis til at lere deris laugbog vden til,
. .”46.
Peder Clausson Friis prdfastur i Undal å Lista segir i riti sinu
um Island um 1580:
“Oc effterdj de iche kunde øffue sig paa nogen Krigs-brug
oc føre Krig imod andre Lande, daa beflittede de sig paa
at skriffue oc dicte, saa at huer Bonde der paa Landet kunde
læse oc skriffue, oc det samme lærde de dieris Børn effter sig,
15 Peder Palladius' Danske Skrifter I, ed. Lis Jacobsen (København 1911-12),
p. 331; Diplomatarium Islandicum XI (Reykjavik 1915-25), nr. 400. — 1 grein
sinni “Lestrarkunnåtta fslendinga i fomold”, Skirnir CXVIII (Reykjavik 1944),
p. 175, nefnir Einar <5l. Sveinsson ummæli Palladiusar og vitnar til Manna og
mennta (loc. cit.), par sem fleira er taliø. — Lars Lonnroth, sem ræøst mjog gegn
grein Einars, pekkir aøeins ummæli Palladiusar og ræøir pau einangruø (op. cit.,
p. 52), segir Palladius starfa i landi par sem mjog takmarkaØur hluti pjoøarinnar
hafi haft nokkra bokmenntun, og jafnframt pykir honum trulegt aø Palladius
reisi ummæli sin å flugufréttum, par sem hann hafi aldrei til Islands komiØ. —
Nu er paø aøalkenning Lonnroths aø bøkmenning hafi å miØoldum veriø takmorkuø
viØ somu stéttir å fslandi og å meginlandinu, en ekki getur hann heimilda fyrir
pvi aø lestrar- og skriftarkunnåtta hafi nåø til enn prengri h6ps i Danmorku en
i någrannalondum. f annan staø er litil åstæØa til aø ætla aø Sjålandsbiskup hafi
purft aø hlita flugufregnum af menningaråstandi å fslandi, svo mjog sem hann
kemur viø sogu siøaskipta par, sbr. Magmis Mår Lårusson, “Pétur Palladius, rit
hans og fslendingar”, Landsbåkasafn Islands. Årbåk 1950-51 (Reykjavik 1952), pp.
188-200.
18 Historisk-topografiske Skrifter om Norge og norske Landsdele, ed. Gustav
Storm (Christiania 1895), p. 46.