Milli mála - 2021, Blaðsíða 59
58 Milli mála 13/2021
der har styr på relevante strategier, som fx at splitte det sammensatte
ord ad og overveje betydningen af hver orddel for sig, og på den
måde måske blive klar over betydningen ved hjælp af konteksten.
For en trænet læser fremstår teksten som en helhed, ikke som
enkeltord. For en skoleelev på begynderstadiet i sin tilegnelse af et
fremmedsprog, er helhedsforståelsen ikke så ligetil, for interaktionen
med tekstens indhold bliver ofte forstyrret af enkelte ord og fraser,
som hun ikke forstår, og derfor kan hun have svært ved at komme
videre. Forskning har vist, at sproglørnere har brug for at kende op
mod 98 % af ordene i en tekst for at opnå en tilfredsstillende
læseforståelse af teksten (P. Nation 2001; Stæhr 2015).
4.2. Indsamling af empiri og bearbejdning af data
Teksten blev forelagt informanterne i en undervisningstime uden
forberedelse eller hjælp fra læreren. Informanterne blev bedt om at
markere med grønt de ord, de mente, de forstod, med rødt de ord,
de mente, de ikke forstod, og med gult de ord, som de var usikre
på. Denne metode bliver bl.a. brugt for at undersøge forståelse af
nabosprog (Henriksen 2018), men her bliver den anvendt for at se,
hvordan informanterne evaluerer deres forståelse af en A2+ tekst i
en andet- og fremmedsproglig kontekst. Testen genspejler et
punktnedslag, den indgår ikke i andre undervisningsrelaterede
aktiviteter og fremstår kun som en test i ordforståelse i henholdsvis
dansk/svensk i de involverede klasser. Besvarelserne beror endvidere
på informanternes egen vurdering af ordforståelse og er ikke en
evidensbaseret indikator for, hvorvidt informanterne reelt forstår de
aktuelle ord.
Informanternes svar er analyseret kvantitativt. Der optælles,
hvor mange ord hver informant har markeret med henholdsvis
grønt, gult og rødt. Informanternes score blev ordnet i rækkefølge
fra det højeste til det laveste antal grønmarkerede ord. Det
omvendte (fra det laveste til det højeste) gælder gule og røde
markeringer, jf. figur 10–16.
Teksten blev forelagt for eleverne, så forskergruppen kunne
opleve teksten gennem deres øjne og se, hvordan de spontant
reagerer på tekstens ordforråd. Informanternes reaktion på teksten
NÅR KLODSERNE FALDER PÅ PLADS
10.33112/millimala.13.3