Nordens Kalender - 01.06.1930, Page 74

Nordens Kalender - 01.06.1930, Page 74
THOMAS LANGSOM OG KVINDERNE Hud var tor og graalig, nærmest klidfarvet, ganske ens overalt i Ansigtet. Intet rodt i Kinderne — ingen Læber — bare en graa Streg, hvor Munden skulde være — en lang, graa Streg, thi hendes Mund var en Overraskelse for Verden, naar hun lukkede den op — saa blev den pludselig stor, farlig, altopslugende som Gabet paa den Fisk, som kaldes Rokken. Hendes 0jne var spillende, men udtrykslose. Hun talte meget og lo til det altsammen. Ja, hun var sandelig en Modsætning til Karen, tænkte Thomas og satte varsomt Kommoden ned paa Sten- broen. — Har Du Kvindfolk i Huset? Det har Du ikke talt om, sagde Oline pludselig og pegede med Hove- det hen efter Bronden. Der hang Karens Særk over en Snor. — Naa ja, det er min forrige Husholderske. Hun er ikke kommen af Sted endnu. Oline lagde Hovedet paa skraa som en Terrier, naar den horer noget rasle i Halmen. Hun havde sporet noget usikkert og undvigende i hans Tonefald. — Det var da en underlig Ting, sagde hun, — ikke at rejse til Middag paa en Skiftedag. — Karen er lidt tungsindig af sig, sagde Thomas undskyldende. Men i det samme gik Doren op, Karen stod i Aabningen. Det var Karen, for det kunde ikke være nogen anden, men ellers var hun næsten ukendelig. Hendes mægtige Haar var sat i Knude med Solvpil igennem, og hun havde sit bedste Toj paa. Dog var det hendes Holdning, der virkede mest for- underlig. Hun stod rank og bred i Doraabningen, hun der ellers altid sad og krob sammen med bojet Hoved. De store, morke Ojne saa fulde af Vrede paa Oline. Hun lignede ikke mere nogen Sorgens Engel, men en Valkyrie. — Ja, saa kommer vi — Oline og mig, sagde Thomas med et forlegent Smil. — Det ser jeg, sagde Karen. Hendes Stemme- klang var haard og uden den sædvanlige Tungsinds- tone. De gik ind og fik Kaffe sammen. Ingen af dem talte noget videre. Oline drejede vagtsomt sin spidse Næse. Thomas sad og smuldrede sit Brod. Hvor- naar rejste Karen? Han skyllede den sidste Slurk i sig og sagde: — Saa korer jeg over og siger Tak for Laan af Hest og Vogn. Farvel saa længe! Ja, mon det ikke var bedst at lade de to Kvind- folk ordne det indbyrdes? Han gav sig god Tid, men da han atter nærmede sig Huset, saa han, at Særken endnu hang ved Bronden. Hvad skulde det dog blive til? Aldrig havde han været ude for noget lignende. Og nu horte han Stoj og Skænden fra Kammeret. Han vedblev at gaa langsomt, men hans Ben rystede under ham. Det var Kommoderne, de stredes om. Oline rev Karens bort fra Væggen og skubbede sin egen paa Plads. Men næppe vær det sket, for Karen puffede Olines til Side og satte sin egen i dens Sted. Hun havde Kæmpekræfter og dronede de tunge Mobler i Gulvet som Brolæggerjomfruer. — Men hvad i Herrens Navn------! sagde Thomas forfærdet. De horte ikke paa ham, men flyttede videre med Kommoderne, saa det skrobelige Hus rystede ■— et underligt tungt og klodset Spil, hvor Brikkerne var af hundrede Punds Vægt. Karen var langt den stærkeste, men Oline havde til Gengæld Smidighed og Hurtighed — hun saa sit Snit og sprang los paa Kommoden som Snogen paa en Rotte. Karens Haar havde igen losnet sig, og et Par Hægter i Livet var sprængt af hendes frodige Barm. Thomas turde ikke kaste sig immellem de tunge Kommoder, han nojedes med at rykke Kvinderne saa smaat i Skorterne og formane dem til at fare stille. Men hans Tale forsvandt i Bulderet. Saa gik han hænder- vridende ud i Havegangen mellem Stikkelsbær- buskene. Inde i Kammeret rasede Kampen som et Molleværk. Men da nogen Tid var gaaet blev alt pludseligt stille og da han gik ind, saa han Kvin- derne ligge oploste i Graad og Sved hver i sin Krog af Kammeret. Deres Kræfter var bleven ud- tomte nojagtig paa samme Tid. Kommoderne stod Side om Side op ad Væggen. III Her glippede det for Thomas’ Forstand. Han havde kun en eneste Livsregel: At fare stille. Den slog ikke ganske til i denne vansklige Sag. To Hus- holdersker! Det var jo næsten som at være Mormon. 72
Page 1
Page 2
Page 3
Page 4
Page 5
Page 6
Page 7
Page 8
Page 9
Page 10
Page 11
Page 12
Page 13
Page 14
Page 15
Page 16
Page 17
Page 18
Page 19
Page 20
Page 21
Page 22
Page 23
Page 24
Page 25
Page 26
Page 27
Page 28
Page 29
Page 30
Page 31
Page 32
Page 33
Page 34
Page 35
Page 36
Page 37
Page 38
Page 39
Page 40
Page 41
Page 42
Page 43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
Page 49
Page 50
Page 51
Page 52
Page 53
Page 54
Page 55
Page 56
Page 57
Page 58
Page 59
Page 60
Page 61
Page 62
Page 63
Page 64
Page 65
Page 66
Page 67
Page 68
Page 69
Page 70
Page 71
Page 72
Page 73
Page 74
Page 75
Page 76
Page 77
Page 78
Page 79
Page 80
Page 81
Page 82
Page 83
Page 84
Page 85
Page 86
Page 87
Page 88
Page 89
Page 90
Page 91
Page 92
Page 93
Page 94
Page 95
Page 96
Page 97
Page 98
Page 99
Page 100
Page 101
Page 102
Page 103
Page 104
Page 105
Page 106
Page 107
Page 108
Page 109
Page 110
Page 111
Page 112

x

Nordens Kalender

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.