Úrval - 01.04.1946, Qupperneq 89
„ViS deyjum, af því aS við ekki,
kvemig við eigurn að lifa.“
Viðtal við Bernard Shaw.
Úr „Leader“,
eftir Hayden CJaurch.
"V7IÐ deyjum af því að við
” ” vitum ekki, hvernig við eig-
um að lifa. Við drepum okkur á
banvænum venjum. Það á ekki
að skoða dauðann sem náttúr-
legan og ótunflýjanlegan.
Dauðsföll ættu aðeins að verða
af völdum morða, sjálfsmorða
eða slysa.“
Það var Bemard Shaw, sem
mælti þessi orð við mig á heim-
ili sínu í Ayot St. Lawrence,
Herts. Hann er nú á nítugasta
aldursári, og skoðun hans er sú,
að mannsævina sé hægt, og eigi,
að lengja upp í að minnsta kosti
300 ár, en „skemmri ævi er
naumast þess verð, að hún sé
lifuð,“ og 300 ár eru nauðsynleg
til þess að ná „pólitískum
þroska.“ Mannsævin, eins og
hún er núna, segir hann, er of
stutt til að hægt sé að taka hana
alvarlega.
„Minnist þess,“ segir Shaw,
„ að hegðun okkar markast ekki
af reynslu okkar, heldur óskum
okkar og vonum. Maður, sem.
veit að hann á ekki að lifa nema
í 70 ár, segir: „étum, drekkum
og verum glaðir, því að á morg-
un deyjum við.“ En maður sem
veit, að hann á að lifa í 300 ár,
verður allur annar. Allt mat
hans á verðmætum lífsins
breytist, og við það breytist öll
hegðun hans.
I leikritaflokki mínum Back
to Metlmsélah, sem telur fimm
leikrit, geri ég kröfu til 300 ára
æviskeiðs til þess að ná pólitísk-
um þroska, og dæmi allar nú-
verandi tilraunir manna til
stjórnar sem hættulegan bama-
leik. Ég hefi nýlega látið í ljós,
að ég sé nú, 89 ára, tæplega
nógu gamall til þess að vera
sendisveinn í stjómarráðinu. Ég
hefi enn þá ánægju af hnefaleik-
um, ljósmyndagerð, bókum og
myndum, af ímynduðu lífi, og
falsk-vísindaíegum ævintýr-
um.“
„Hver er ástæðan til að þér