Gripla - 01.01.1984, Blaðsíða 169

FORNKVÆÐASPJALL
165
II
ERIK S0NDERHOLM: RANDBEMÆRKNINGER
TIL EN DISPUTATS
Det er ikke uden betænkelighed, man siger ja til at deltage i en dis-
putatshandling. Nu kunne det tænkes, at nogen máske vil forundre sig
over en sádan pmtálelighed, men de má da formodes at være gáet
igennem verden uden at læse Holberg. Enhver god holbergianer vil ved
det blotte ord disputats spidse 0ren og mund, og som hr. Vielgeschrey
flpjte to gange, dog ikke med henblik pá kommatering, men med lystig
tanke pá ‘Peder Paars’ og ‘Erasmus Montanus’.
I ‘Peder Paars’ skildrer Holberg som bekendt báde vittigt og person-
nærgáende en typisk disputatshandling ved mit nuværende arbejdssted,
Kpbenhavns Universitet, en h0jst vigtig og lærd strid om, hvor Venus
blev sáret i den trojanske krig, i h0jre hánd, i venstre arm eller reveren-
ter talt udi láret. Bataillen om dette vitale sp0rgsmál er skrækkelig og
afmales sáledes:
De havde alle tre Homerum læst med Fliid,
Og derpaa dem til Roes anvendet meste Tiid.
Den Krig i trende Aar med dennem havde varet,
Imidlertid man ey hinanden havde sparet,
Hver paa sin Side saae, at hand et Anhang fik
Hinanden fast hver Dag man sterck paa Klingen gik.
Omsider tog man for slig vigtig Sag at stevne,
Til Facultetet selv, som lod en Tid benevne.
Paa hvilken til Forh0r optoges saadan Sag,
Det er den Strid, som blef forhandlet denne Dag.
Man med Forundring saae det hele Huus at ryste;
Thi Skraal som Tordenskrald gik af de lærde Bryste,
Gudinden blev forskræckt, særdeles da hun saae
En gammel skaldet Mand med saadan Iver staa
Med slig Haardnakkenhed sin Mening at forfægte,
At stride for en Ting, som var ey værd en Hækte. (1,3,95-110)
Fra slagets gang skal rapporteres:
Jeg legger intet til, min Geist kand icke lyve,
Man Skole-Bpger saae om Orene at flyve.
En af Hesiodo fik Næse, Mund i Blod,