Gripla - 01.01.1984, Blaðsíða 180

176
GRIPLA
Men ingen af hans Folck her vilde være Præst.
Omsider gaf sig an en half studeret R0ver.
Hand sagde: Synder h0r, du dig ey meer bedr0ver.
Til delinkventens usalighed skvaldrer denne halvstuderede r0ver nu op i
lang tid over for den stakkels d0dsd0mte, der til sidst afbryder med disse
forl0sende ord:
Ach væ mit ene Knæ!
Den Indgang var for lang!
Det var min máske ogsá, og jeg skal nu skynde mig at skride til hen-
rettelsen, men dog minde om, at Niels Ruus overlevede ganske godt, thi
b0ddelen er sá urutineret i sit hverv, at han ikke ved, at han skal trække
sværdet af skeden, f0r han hugger!
Efter dette tr0stelige norske intermezzo skal jeg vende tilbage til
teksten og slá fast, at VÓ. i henseende til antedateringsdragen er ret
mádeholdende, hvad de isl. viser angár, de er fra f0r reformationen
(404, 406), evt. fra det 15. árhundrede (83, 84), hvilket er plausibelt
nok, men máske alligevel ikke sandheden. Imidlertid er det svært at
balancere i denne situation, for det er lidt foruroligende at benytte disse
altsá meget unge viser til at være givende udsagn om den norske middel-
aldervise (404): det kræver, at de norske viser fra det 19. árh. f0rst skal
antedateres 4-500 ár for at have kunnet vandre til Island 1450-1540, og
derpá skal de overleverede islandske tekster fra 1665-70 bruges til at
bestemme de selvsamme (ukendte) norske viser fra 12/1300. Heraf ser
man, hvor vanskeligt det er at manpvrere, nár man vil sejle af sted med
hele den nordiske folkeviseforsknings resultater som lig i lasten, for atter
at citere en nordmand.
I det fplgende má jeg lejlighedsvis nævne árstal, noget som ikke er
pá mode i vore dage, men uundværlige, for ‘de give Forkundskaber —
og de ere nyttige’, men det er bare en dansker som har sagt det. Det b0r
dog understreges, at jeg ikke ubetinget vil nagle en tekst fast til et sádant
árstal, jeg vil ingenlunde afvise muligheden af en vis mundtlig tradition;
imidlertid er det af báde praktisk og teoretisk værdi at pávise, at den
visetekst eller udenlandske parallel, som anses for bedre end fx. Hjerte-
bogen fra 1555, stammer fra 1855 og ikke fra 1155; man b0r under alle
omstændigheder tage det som et advarselssignal: Isen er usikker. Hvad
enten vi nu f0lger fx. Frandsen eller præses, nár vi nemlig op pá ante-