Eimreiðin


Eimreiðin - 01.04.1934, Qupperneq 104

Eimreiðin - 01.04.1934, Qupperneq 104
200 SKUTULVEIÐIN GAMLA EIMREIE>iN spjót eða lensu, líkt og Eskimóar gera enn. — En á fyrr[ hluta 19. aldar var alveg lagt niður — eða ég hef aldrei heyrt getið um slíkt — að hafa spjót eða önnur lagvopn, t'1 að bana skutluðum selum með. Þá var nær eingöngu skufl' aður vöðuselurinn (phoca Gronlandica), en á honum er alhseS1 að vinna með rotkeflum, auk þess smærri kampaselir og et til vill ungir blöðruselir, að ógleymdum hringanóranum, seIfl aldrei þarf nema einn skutul í sig. Er það í alla staði eðli' legt að vöðuselurinn yrði mest fyrir barðinu á mönnum, Þvl bæði var langflest af honum — hann kom, og kemur jafnve enn í þúsundatali á hverju vori — og svo var léttast að koW' ast í færi við hann, og veldur því sundlag hans, er nú verðuf vikið að. Ég hef í veiðiförum mínum fengist meira og minna við flestar selategundir þær, sem eru hér við land, og því fenS10 færi á að athuga hreyfingar þeirra í sjónum. Virðist mer vöðuselurinn taka þeim öllum fram í sundfimi, fögrum hreyf' ingum og hvatleik. Virðist honum jafnlétt hvort hann beitir baksundi eða bringusundi, en sjaldan sést hann á hliðiu111’ nema þegar hann veltir sér af einu sundinu á annað. Honum veitist létt að stökkva alveg upp úr sjónum, eins og hofr' ungur, og nokkrum sinnum hef ég séð sel, er lá hreyfinSar' laus er á hann var skotið, taka svo hart viðbragð að hann þurkaði sig alveg upp úr sjónum, en venjulega hafa það veri því nær dauðaskotnir selir er slíkt hafa gert. Vöðuselurinn er mjög félagslyndur og ferðast oft í hópun1' vöðum — af því nafnið. Þegar 2—6 selir fylgjast að, er Þa^ kaliað fylgiselir, minni hópar, alt að 20—30 dýr, er kalb kjóra, en stærri hóparnir vöð eða vaða. En allra staerstu vöðurnar, þar sem einstaklingar skifta hundruðum eða jafnve þúsundum, eru kölluð stórvaða eða helluvöð. Þegar kjóra fer hratt yfir, með stökkum og buslugangi, eru það kölluð kjórU' læti, og sama nafnið er viðhaft, ef éinstakir selir leika ser kringum bátinn á sama hátt og í kjóru. Það er tilkomumikil sjón að sjá þessi stærstu vöð, hellu' vöðin, á hraðri ferð. Langar leiðir, oft löngu áður en ses til vöðunnar, heyrir maður til hennar bæði orgin og fris1^ 1 selnum, brimgnýinn. er vaðan brýst áfram, og skellina er verða>
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Eimreiðin

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Eimreiðin
https://timarit.is/publication/229

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.