Fróðskaparrit - 01.01.2009, Síða 133

ELSTU RØKTARPLANTUR í FØROYUM
131
Figure 1. The dots on the map indicate the visited
villages. Red dots indicate high number of species (19-
16 species), yellow dots indicate medium number of
species (15-12 species) and lilac dots indicate few
species (11-8 species)
ene (Juniperus communis) til tovværk og nok
ogsá til at sprede pá gulv (duft) og máske
ogsá til medicinsk brug (Vickers et al. (2005).
Der er ogsá fundet rester af hasselnød (Cory-
lus avellana) (Stumman Hansen, 2005), som
má betragtes som en indført art (Small, 1991;
Edwards, 2008).
De tidligste kulturplanter
Det er den færøske botaniker Jóhannes
Jóhansens store fortjeneste, at han vha. pol-
lenanalyser viste, at der pá Mykines dyrkedes
havre (Avena sativa) i árene 600-700 e. Kr. I
prøverne var der ogsá Rumex-pollen, og ud
fta makrofossiler fra samme sted viste det sig
at være by-skræppe (Rumex longifolius) og
butbladet skræppe (R. obtusifolius), (Jóhan-
sen, 1985).
Jóhansen benævner de to Rumex-arter
som ukrudt (weeds). Men de har ogsá en rig
kulturhistorie, som vi behandler i et senere
afsnit (side 137).
Metode
Vi har besøgt 35 byer og bygder, som har en
historie, der rækker tilbage til tidlig middel-
alder eller vikingetid, figur 1. Her har vi lavet
floralister over de 25 arter (tabel 1), som vi
anser for at være gamle kulturplanter. I nogle
tilfælde ved man ud fra pollenanalyser, at
arterne er indført til Færøerne efter Land-
nam, i vikingetid eller i middelalder.
Lister over disse planter blev lavet fra de
ældste omráder i bebyggelserne. Det drejer
sig typisk om omráder omkring kirke,
kirkegárd, havn og ved vandløb, der løber
gennem bygden (figur 2). I nogle tilfælde
findes der udgravninger i bygden, der stam-
mer fra vikingetid eller tidlig middelalder, og
dem har vi besøgt. Det drejer sig om arealer
omkring udgravningerne i Vestmanna, Tjør-
nuvík, Kvivík, Sandur og Leirvík, der indgár i
undersøgelsen.
Vi har hovedsageligt koncentreret efter-
søgningen om gamle kulturplanter, der i de
øvrige nordiske lande opfattes som "levende
fortidsminder". Det vil sige arter, som er ind-
førttil Norden i middelalderen (førca. 1600)
eller tidligere, og som har haft en doku-
menteret middelalderlig brug som køkken-,
krydder-, duft-, farve-, te-, pryd- eller gift-
planter, mv. Planterne blev typisk indført til
Norden fra Mellem- og Sydeuropa af munke
og nonner, men ogsá vikinger brugte køk-
ken- og lægeplanter m.v. med oprindelse
udenfor Norden. Desuden brugte den fær-
øske befolkningogsá nogle af de plantearter,
der naturligt voksede pá øerne, og dem har
vi ogsá været opmærksomme pá.