Fróðskaparrit - 01.01.2009, Page 141

ELSTU RØKTARPLANTUR í FØROYUM
139
Dansknavn Latinsk navn Brug
Alm. Røllike Achillea millefolium Læge- og teplante
Butbladet Skræppe Rumex obtusifolius Køkken- og lægeplante
By-Skræppe Rumex longifolius Køkken- og lægeplante
Clat Vejbred Plantago major Læge- og køkkenplante
Crøn Mynte Mentha spicata Læge- og krydderurt
Kommen Carum carvi Lægeplante og køkkenurt
Muse-Vikke Vicia cracca Lægeplante
Nyse-Røllike Achillea ptarmica Nydelsesmiddelplante
Mælkebøtte sp. Taraxacum sect. Ruderalia Salat- og Lægeplante
Rabarber Rheum rhabarbarum Læge- og køkkenplante
Rejnfan Tanacetum vulgare Læge-, duft- og farveplante
Skvalderk&l Aegopodium podagraria Køkkenplante
Stor Nælde Urtica dioica Køkken-, læge-, teknisk plante
Sødskærm Myrrhis odorata Læge- og køkkenplante
Vorterod Ranunculusficaria Læge-, køkken- og prydplante
Table 3. Fifceen selected medical-, herb-, dye-, ornamental etc. introduced to the Faroe Islands in the Medieval
Age or before, indicating medieval garden culture in the Faroe Islands.
koges. By-skræppe kan bruges som salat- og
spinatplante. Skræpperne har ogsá været
brugt som medicinplanter (Løjtnant, pers.
comm.).
Butbladet skræppe og by-skræppe be-
tragter vi som gamle køkken- og medicin-
planter. De findes i stort set samtlige bygder,
og er de vigtigste planter med hensyn til at
karakterisere de gamle middelalder- og
vikingemiljøer, især i bygderne.
Stor nælde stár først i den middelalderlige
danske Henrik Smids urtebog fra 1546, og
han skriver, at stor nælde "overgár dem alle i
kraft og dyd..." Skandinaviens ældste kendte
stykke tekstil er linned af nældetarver fra en
grav fra ca. 1000 f.Kr. Desuden er det en køk-
kenurt (spinat-, salat,- suppeplante) og læge-
plante med et utal af anvendelser (Brønde-
gaard 1987).
Stor nælde fmdes i næsten halvdelen af
bygderne. Her begunstiges den af det næ-
ringsrige miljø mellem husene og fraværet af
fár (figur 2).
Muse-vikke indgár sammen med linse (Lens
culinaris) i lægemidler, som ifølge Smid
(1546) er urindrivende, sárhelende og
smertestillende. Muse-vikke er sjælden pá
Færøerne (Fosaa, 2000) men fmdes i ca. % af
bygderne (tabel 1).
Vikingerne bosatte sig pá Grønland 985-
86, hvor de holdt stand i ca. 500 ár. Nord-
boernevar kildetil indførsel af- bevidsteller
ubevidst - muse-vikke, by-skræppe og al-
mindelig røllike, samt adskillige enárige. Sá-
ledes fandt allerede Jens Vahl i 1828 blom-
strende muse-vikke mellem ruinerne af bis-
pesædet Gardar (Igaliko) i Sydvestgrønland
(Fredskild, 1969). Pá Færøerne er muse-vikke
nok ogsá indført tidligt. Med sin sirlige form
og kraftige blomsterfarve er den et smukt el-
ement pá de middelalderlige voksepladser i