Fróðskaparrit - 01.01.2009, Side 130

Fróðskaparrit - 01.01.2009, Side 130
Færøernes ældste kulturplanter Elstu røktarplantur í Føroyum Hans Guldager Christiansen1 ogAnna Maria Fosaa2 ^KalundborgGymnasiumJ. Hagemann-Petersens Allá 4, DK-4400 Kalundborg; E-mail: hclc@ka-net.dk 2Føroya Náttúrugripasavn, V. U. Hammershaimbsgøta 13, FO-IOO Tórshavn; E-mail: anmarfos@ngs.fo Abstract For ages people have brought plants with them, when they have settled in new areas. The characteristic flora around villages is a proof of this. Around monasteries, churches and in the oldest parts of settlements, old gardens with cultural plants that have been used as spices, medical herbs, to dye clothes with, and as ornamental plants, are found. Many of these plants were introduced to the Nordic countries in the Medie- val Age or before, and other indigenous plants have been collected and planted. In the Nordic countries, botanists have known about this characteristic flora in settlements from the Medieval Age, for more than 200 years. In the Faroe Islands, botanical studies have shown that these gardens are also found here. In summer 2008 we visited 35 villages originating from the Medieval Age or before. Beforehand, we selected 25 species of vascular plants that most likely were used in these times. The investigated areas were around the oldest part of the villages, around churches in church- yards, and in areas of excavation. These plants were put into two categories, those who are indigenous and those who are introduced. In this paper a presentation of these plants are given as well as their distribution in the 35 selected villages. Resume Mennesker har gennem alle tider bragt planter med sig, nár de bosatte sig i nye omrider. Den karak- teristiske flora omkring bebyggelser er bevis pá dette. Ved klostre, kirker, i gamle landsbyer osv. findes ofte gamle haver med kulturplanter, som tidligere har været brugt som krydderurter, lægeplanter, planter til at farve tøj med og prydplanter. Mange af arterne er indførte til Norden i middelalderen eller tidligere, og andre er hjemmehørende arter, som tidligere har været indsamlet og dyrket. I Norden har det i snart 200 ár været kendt blandt botanikere, at der findes en særlig flora ved middelalderlige bebyggelser. Botaniske undersøgelser viser, at sádanne haver ogsá findes pá Færøerne. I sommeren 2008 besøgte vi 35 bygder fra middelalderen eller tidligere. Vi havde pá forhánd udvalgt 25 plantearter som sandsynligvis blev udnyttet pá den tid. Vi undersøgte omrádet omkring den ældste bydel, rundt om kirkegárde, og ved udgravninger. Disse planter blev delt i to kategorier, dem som er hjemme- hørende og dem som var blevet indført. I denne artikel omtales disse planter samt deres udbredelse i de 35 udvalgte bygder. Úrtak Fólk hava frá fyrndini tikið plantur við sær, tá ið tey fluttu búgv. Tann sermerkti gróðurin uttan um búset- ingar bera prógv um tað. Við kleystur, kirkjur, gamlar búsetingar o.s.fr. eru ofta gamlir urtagarðar við røktar- plantum, sum áður hava verið nýttar sum kryddurtir, grøðiplantur, litingarplantur og prýðisplantur. Nógv av hesum plantusløgum eru komin til Norðurlond í mið- øld ella fyrr, og onnur eru upprunasløg, sum hava verið hentað og síðan velt. í Norðurlondum hava plantufrøð- ingar í sløk 200 ár havt kunnleika til, at ein serligur gróður er at finna við miðaldarbúsetingar. Plantufrøði- ligar kanningar vísa, at slíkir urtagarðar eisini eru í Før- oyum. Summarið 2008 vitjaðu vit í 35 bygdum, ið stava frá miðøld ella eru uppaftur eldri. Vit høvdu framm- anundan valt 25 plantusløg, sum helst eru vorðin Fróðskaparrit 57. bók 2009:128-148
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212
Side 213
Side 214
Side 215
Side 216

x

Fróðskaparrit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fróðskaparrit
https://timarit.is/publication/15

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.