Fróðskaparrit - 01.01.2009, Qupperneq 145

ELSTU RØKTARPLANTUR í FØROYUM
143
kun i Kirkjubøur, og derfor kaldes den pá
færøsk kirkjubøsólja. Alene denne fornem-
me middelalderlige placering er interessant.
Pá Færøerne má vorterod anses som et
"levende fortidsminde".
Glat vejbred er en lægeplante, som har
været meget benyttet gennem hele middel-
alderen. Báde saft og frø, og især blade har
været benyttet som sárhelende middel.
Harpestreng beskrev bladenes og saftens hel-
bredende virkning overfor forskellige lidelser.
Ogsá pá Færøerne har den været brugt til at
læge og rense gamle sár (Brøndegaard, 1987).
Glat vejbred er almindelig i Norden og
vokser overalt i vejkanter og pá gárdspladser,
hvor mennesker og husdyr færdes. Det, at
den var sá almindelig, gjorde, at den var
meget brugt som lægeplante. Pá Færøerne er
den sjælden og indført (Fosaa, 2000). Vi
fandt den i 6 af de undersøgte bygder. Den
má formodes at den, som Lancet-vejbred er
indslæbt, da frøene er klæbrige.
Da glat vejbred var sá skattet og benyttet
som lægeplante, og da den findes, hvor men-
nesker færdes, synes vi, at den bør stá pá
tabel 3.
Følfod (Tussilago farfara) har i Europa
været brugt siden oldtiden som lægeplante,
og den har ogsá pá Færøerne været brugt i
folkemedicinen (Rasmussen, 1959).
Pá Færøerne er den indført og sjælden
(Fosaa, 2000) Problemet er blot, at den ikke
begrænser sig til gamle voksepladser, tvært
imod er den ualmindelig god til at sprede sig
til nye lokaliteter, blot der her findes áben
lerholdig fugtig jordbund. Vi betragter den
ikke som en god indikator for middelalderlig
havebrug.
Gul iris (Iris pseudacorus), brugtes i midde-
lalderen som lægeplante imod en masse
lidelser, især lidelser i de indre organer. Desu-
den brugt som smagsforbedrende middel til
øl og som en teknisk plante (Brøndegaard,
1987). Den er fundet i arkæologiske ud-
gravninger fra det 11.-13. árhundrede i
Gdansk i Polen. Planten brugtes til at farve
med: gul fra blomsterne og sort fra rhi-
zomerne (Latalowa et ai, 2007). Pá Færøerne
er den brugt til at tække med (Landt, 1800,
efter Brøndegaard, 1987).)
Pá Færøerne er gul iris indført og sjælden
(Fosaa, 2000). Vi fandt den i knap 1/3 af
bygderne, hvilket tyder pá, at den er ind-
plantet her. Det ligger lige for at tro, at den
ogsá er indført til bygderne pga. dens
smukke blomster. Vi kender ikke tidspunktet
for artens indførelse, sá vi tør ikke sige at det
pá Færøerne er en middelalderlig kultur-
plante. I det øvrige Norden er gul iris en sáre
almindelig plante, og derfor let at fá fat pá.
Prydplanter
Vores ældste kulturplanter blev hentet i na-
turen. I Norge blev arter som kvan, rejnfan,
humle og merian hentet ude i landskabet og
plantet ind i smá haver, der var hegnet af
mod græssende dyr. Udvalget blev dernæst
udvidet med indførte kulturplanter (Grue,
1999). Ogsá prydplanter formodes at være
plantet ind nær bebyggelse meget tidligt.
Moderne havebruger i grunden en udvidelse
og videreførelse af ældgamle vaner.
De ældste haver pá Færøerne er kvangár-
dene. De har pá grund af de græssende fár
beholdt deres betydning som afgrænsede
omráder til nytte- og prydplanter. I de gamle
haver stod køkkenurterne for sig (Rasmussen
et al„ 2006). Af gamle nytteplanter stár her i