Fróðskaparrit - 01.01.2009, Blaðsíða 149

ELSTU RØKTARPLANTUR f FØROYUM
147
Der er ikke nogen enkel forklaring pá, hvor-
for der nogle steder er flere arter end andre.
Men en bykerne med fá og velplejede grønne
omráder rummer færre "levende fortidsmin-
der" end bygder med store omráder, der fár
lov til at passe sig selv.
En anden faktor, der er afgørende for an-
tallet af gamle kulturplanter kan være byg-
dens beliggenhed i forhold til soleksponerin-
gen, da mange af kulturplanterne har en
sydlig oprindelse.
Blandt de undersøgte arter i tabel 1 sam-
menfatter vi i tabel 3 hvilke gamle kultur-
planter, som vi anser for at være indført til
Færøerne i middelalder eller tidligere. De ud-
valgte arter har end dokumenteret midde-
lalderlig brug, og de er indikatorer for mid-
delalderligt havebrug.
I tabel 4 nævnes nogle udvalgte hjem-
mehørende arter, som pá Færøerne har
været brugt i middelalder eller tidligere.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at de gamle kultur-
planter er et iøjnefaldende element i mange
af de undersøgte bebyggelser. Antallet af
gamle kulturplanter er dog beskedent i
forhold til sydligere egne i Europa, men i
forhold til antallet af arter i den færøske
flora, afviger det næppe meget fra forhold-
ene i fx Danmark.
Litteratur
Arge, S.V., Sveinbjamardóttir. G., Edwards, K.J. and
Buckland, P.C. 2005. Viking and medieval
Settlement in the Faroes: People, Place and
Environment. Human Ecology, Vol. 33, No. 5,
October 2005: 597-620.
Asdal, Á. 2004. Bevaring avgenressurser i krydder- og
medisinplanter. Nordiske GENressurser 2004.
Nordisk Ministerrád.
Bloch, D. 1979. Færøernes Flora. Naturens Verden
1979:199-200.
Bratberg, E. 2005. Kvann: En tusenárig kulturplante.
Nordiske GENressurser
Brøndegaard, V.J. 1987. Folk og Flora. Rosenkilde og
Bagger.
Christiansen, S. og Anthon H. 1970. Danmarks vilde
planter. Politikens Forlag.
Dalsgaarð, J., Bjarnason, G. og Gaard, M. 2006: Land-
búnaður. I: Fosaa, A.M., Gaard, M. og Dalsgarð, J.
2006. Føroya Náttúra. Lívfrøðiligt margfeldi.
Føroya Skúlabókagrunnur: 167-187.
Debes, L.J. 1673 (1963). Færoæ et Færoa Reserata.
Munksgaard 1963:1-367.
Edwards, K.J. 2008. Juniper, goats and the Norse: did
the decline ofJuniperus in the Faroe Islands have
a human cause? In: Paulsen, C. and Michelsen,
H.D. (eds). Símunarbók. Heiðursrit til Símun V.
Arge á 60 ára degnum. Fróðskapur, Faroe Uni-
versity Press: 58-71.
Engelmark, R. og Viklund, K.1988. Forhistorisk
popcorn. Populár Arkeologi, árg. 6 nr. 2:11.
Fosaa, A.M. 2000, Wildflowers in the Faroe Islands,
checklist. Føroya Náttúrugripasavn.
Fosaa, A.M., Gaard M. og Hansen J. 2005. Reyðlisti.
Náttúrulýsning lendi og sløg. Føroya Náttúru-
gripasavn.
Fredskild, B. 1969. Nordboplanter - vikingernes
ukrudt. Naturens Verden 1969: 21-28.
Fægri, K. 1950-51. Kvanngarden, en parkhistorisk
relikt. Lustgárden 1950-51: 5-17.
Fægri, K. 1987. Klostervesenets bidrag til Norges
flora og vegetation. Foreningen til norske for-
tidsminnesmcerkers bevaring. 15. Árbok: 225-238.
Grue, U.D (ed.). 1999.Ta vare págamle prydplanter.
Det norske hageselskab NLH Institutt for
plantefag og Institutt for landskapsplanleggning.
Hansen, K., 1966. Vascular plants in the Faeroes.
Dansk Botanisk Arkiv bd. 24. nr. 3. København.
Harpestreng, H. (o. 1200). Liber Herbarum.
Højgaard, A„ Jóhansen, J„ og Ødum, S. (eds). 1989.
Træplanting i Føroyum i eini øld. A century og tree-
plating in Faroe Islands. Annales Societatis Scien-
tiarum Færoenses Supplemntum XIV. Føroya
Fróðskaparfelag.