Íslenzk tunga - 01.01.1959, Qupperneq 30

Íslenzk tunga - 01.01.1959, Qupperneq 30
28 PETER C. FOOTE to the scribe of 291, but there is nothing to show that any of the major interpolations are to be attributed to him. The manuscript is dated towards 1300,s but it has numerous linguistic and scribal characteristics that are distinctively archaic. It is only necessary to mention such features as relative es, -s (two instances in prose); enclitic repetition of first person pronoun ek;° frequent occurrence of preposition of and, of greater significance, of prep. and adv. umb;7 the constant use of Latin abbreviations, sed, vel, post, for heldr, eSa, eptir, occasionally ipse for sjálfr, and once domina for dróttning;8 in the orthography may also be noted the almost invariable use of þ in all positions and the frequent use of rj for ng (sometimes for gn) ;9 Lindblad has also concluded that the way in which the accent-mark is used in 291 suggests an archaic original.10 Such features in combination are not to be expected from a scribe in the latter part of the thirteenth century and must indicate an archaic exemplar, one probably written in a generation that at least to some extent shared the linguistic and scribal habits of the original Jvs. B Kr. Kálund, Katalog over den Arnamagnœanslce Hándskriftsamling (Kfíbenhavn 1889—94), I, 538; idem, Palœografisk Atlas; Oldnorsk-islandsk Afdeling (K0benhavn 1905), Nr. 30. G. Indreb0, Fagrskinna (Kristiania 1917), 57—58, assigns it to 1225—50. 8 5 exx., 3 with repeated pron.; cf. Homilíu-bók (Stock. perg. 15 4to, c. 1200), 28 exx., 11 with repeated pron.; AM 645 4to (c. 1225), 14 exx., 9 with repeated pron. (see L. Larsson, Ordförr&det i de alsta islandska handskrifterna (Lund 1891), s. v. ec); cf. A. Noreen, Altislandische und altnorwegische Grammatik (4th ed.; Halle 1923), 310, § 465, 1, and refs. 7 See P. Foote, Notes on the Prepositions of and um(b) (Studia Islandica, XIV; Reykjavík 1955), 78—79. 8 C. af Petersens, XVIII—XIX; Larsson, Glossar, 101. For post and vel AM 645 4to provides the closest parallel, see H. Spehr, Der ursprung der island- ischen schrift und ihre weiterbildung bis zur mitte des 13. jahrhunderts (Halle 1929), 141—142, and cf. Larsson, Ordförradet, 411 ff., s. vv.; for domina = dróttning, cf. Homilíu-bók, ed. Th. Wisén (Lund 1872), 18820. 8 Spehr, 24 ff.; 119—120; Lindblad, 38—39; and for use of þ compared with other contemporary texts, Lindblad, 314. 30 G. Lindblad, Det islandska accenttecknet (Lundastudier i nordisk sprák- vetenskap, VIII; Lund 1952), 118—119.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Íslenzk tunga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenzk tunga
https://timarit.is/publication/852

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.