Milli mála - 01.06.2014, Blaðsíða 82

GÍSLI MAGNÚSSON

Milli mála 6/2014

86
Det er dog ikke kun det naturskønne, der bliver forbundet med
nærvær, men i højeste grad også det kunstskønne. Forbindelsen til
den filosofiske æstetik viser sig i de passager, der gør brug af inter-
tekstualitet og litterære fremstillinger af klassisk musik. Den ekspli-
citte intertekstualitet kommer til udtryk i Perlmanns læsning af den
schweiziske forfatter Robert Walsers Jakob von Gunten. Perlmanns
følelsesmæssige reaktion efter at have læst den første sætning i ro-
manen viser, at han ikke blot har en læseoplevelse, men en æstetisk er-
faring: ”Den første sætning tog næsten vejret fra ham: Man lærer meget
lidt her, der er mangel på lærerkræfter, og vi drenge fra Institut Benjamenta vil
ikke drive det til noget, det vil sige at vi senere i livet alle vil blive til noget småt
og ubetydeligt.”62 Læseerfaringen følger efter en beskrivelse af hans
identitetskrise som udbrændt forsker, men forklaringen får læseren
først langt senere i romanen. Walsers roman rummer et kulturkri-
tisk opgør med den borgerlige rolleidentitet.63 I borgerlig forstand
har Jakob von Gunten udsigt til at blive ”eine reizende, kugelrunde
Null” (”et nydeligt, kuglerundt nul”), som det hedder i romanens
begyndelse.64 Men det at blive et nul i borgerlig forstand er et led i
Jakob von Guntens forsøg på at bevæge sig hinsides social aner-
kendelsestrang.65 Identitetstemaet bliver reaktualiseret langt senere i
romanforløbet, da Perlmann opfatter det at være ”totalt uafhængig
af behovet for anerkendelse og af andres mening om en”66 som en
forjættende mulighed:

side would be different and, if they admitted its existence, they would have to lead it. They
know this. They know that they are free to leave and they know why they do not. This
knowledge is the flame of hell.” W. H. Auden: The Double Man. New York: Random House
1979. (1. oplag, 1941), p. 118.
62 Mercier, Perlmanns fortielser, p. 17.
63 Christian Benne mener, at Robert Walser på mange punkter foregriber surrealismen. Christi-
an Benne, ”’Schrieb je ein Schriftsteller so aufs Geratewohl?‘: der surrealistische Robert Wal-
ser“, i: Frederike Reents, Surrealismus in der deutschsprachigen Literatur. (Spectrum Literaturwis-
senschaft, nr. 21), Berlin/New York: Walter de Gruyter, 2009, pp. 49–70.
64 Ibid., p. 17. Robert Walser, Jakob von Gunten. Ein Tagebuch, Berlin: Bruno Cassirer, 1909, p. 3.
65 ”Gott behüte einen braven Menschen vor der Anerkennung der Menge. Macht es ihn nicht
schlecht, so verwirrt und entkräftet es ihn bloß.” Walser, Jakob von Gunten, p. 100.
66 Mercier, Perlmanns fortielser, p. 347.