Milli mála - 01.06.2014, Blaðsíða 96

MELODRAMATISK MODERNISME

Milli mála 6/2014

101
kontrast til Maries aktive kunstneriske bestræbelser. Deres og de øv-
rige kvinders maskerade kontrasteres også af såvel Maries mang-
lende interesse for sin egen kvindelige maskerade som hendes opta-
gethed af andres.24 Mellem Marie og de mænd, der spiller en rolle i
hendes liv, er der ligeledes et antitetisk forhold. Curtius, som måske
er hendes far og måske ikke, er den, der giver ordrene og altid i sid-
ste instans afgør, hvilke tableauer der realiseres og hvordan. David
og Marie er uenige om tolkningen af mordet på Marat – om Marat
er helten, eller mordersken er heltinden. Økonomisk kommer hun
til at stå konfrontalt over for både sin mand Francois og Philipstal,
direktøren for et magisk billedteater, som hun turnerer sammen
med i England. De antitetiske relationer mellem Marie og de enkel-
te mænd samles gradvis i en overordnet modsætning mellem en
kvindelig underordning og en maskulin dominans.
Overraskelsesmomenterne i romanen lader i omfang ikke anti-
teserne noget efter. Det ligefrem vrimler med effektfulde overra-
skelser: Helt uforberedt falder den uappetitlige Marat ud af spise-
kammeret; uden varsel arresteres Marie og hendes mor under revo-
lutionen, og ligeså hurtigt og uforklarligt frigives de igen. Og den
søn, Marie efterlod i Frankrig, dukker pludseligt op på gaden i Lon-
don mere end tyve år senere.
Følelserne udleves kun i persongestaltningen i den udstrækning,
at romanpersonerne nu og da udtrykker deres holdning gennem de-
res handlinger, f.eks. afviser Curtius Maries sympati for de kongeli-
ge med en lussing. De direkte følelsesartikulationer, der er typiske
for den melodramatiske modus, holdes i hovedsagen inden for Ma-
ries tanker. Således nøjes hun med at drømme om rigdom og be-
rømmelse.
Udover fremstillingen af vokskabinettets tableauer indeholder
Marie en høj frekvens af litterære tableauer i betydningen en billed-
mæssig enhed bestående af beskrivende scene med dialog. Disse er
særligt hyppige i første del af romanen, hvor læseren f.eks. møder et
dem, når Marie og hendes veninde Henriette på spadseretur kon-

24 Begrebet den kvindelige maskerade betegner her kvinders bevidste som ubevidste bestræbel-
ser på at leve op til den herskende kvindelighedsnorm; Nina Björk, Under det rosa täcket: om
kvinnlighetens vara och feministiska strategier, Stockholm: Wahlström & Widstrand, 1996, p. 18.