Milli mála - 01.06.2014, Blaðsíða 93

ANNEMETTE HEJLSTED

Milli mála 6/2014

98
særlige egenskaber. Om det modernistiske kunstværks udgrænsning
af massekultur skriver Andreas Huyssen blandt andet:

Only by fortifying its boundaries, by maintaining its purity and autonomy,
and by avoiding any contamination with mass culture and with the signi-
fying systems of everyday live can the art work maintains its adversary
stance: adversary to bourgeois culture of everyday life as well as adversary
to mass culture and entertainment which are seen as the primary forms of
bourgeois cultural articulation.13
I sin utilslørede form fremstiller melodramaet en rivalisering mel-
lem det gode og det onde, mellem det syndige og det dydige, samti-
dig med at det opstiller et moralsk univers, der iscenesættes ved
hjælp af et særligt litterært register.14 Nøgleordene til det litterære
register er ”antiteser, overraskelser og entydighed i fortællingen –
det grandiose, overdrevent følelsesfulde og følelsernes udleven i
persongestaltningen og en stivnen i gestikulation og tableau”.15
Antiteserne i melodramaet, f.eks. konflikter mellem skurke og
heltinder synliggør moralske værdier, ofte dyden. I Samuel Richard-
sons brevroman Pamela, or Virtue Rewarded (1740), der kan opfattes
som en præ-melodramatisk roman,16 udspilles et drama mellem
heltinden Pamela og hendes mandlige modstykke Mr. B., hvor hen-
des dyd besejrer hans utugtighed, og hermed udpeger de rette mo-
ralske værdier. Melodramaets antiteser lejrer sig grundlæggende om
modsætningsforholdet mellem det gode og det onde.

13 Huyssen, After the Great Divide, p. 54.
14 Peter Brooks fører melodramaets oprindelse tilbage til tiden omkring den franske revolution
og dokumenterer, at den melodramatiske modus trods de sidste 150 års devaluering har ud-
gjort en aktiv del af det litterære register. I de senere årtier har der, ikke mindst som en følge
af Brooks’ bog, været en stigende opmærksomhed omring melodramaets funktion i nyere
fortællende fiktion indenfor såvel litteratur som film. F.eks. Anne Jerslev, David Lynch i vore
øjne, København: Forlaget Frydenlund, 1991; Geir Hjorthol, Populærlitteratur: ideologi og fortel-
jing, Oslo: Det Norske Samlaget, 1995; Vibeke Pedersen, ”Køn og genre i TAXA: Følsom
maskulinitet og mødre under anklage”; Kvinder, køn og forskning nr. 3/1998, pp. 16–30; Anne-
mette Hejlsted, ”Moderkærlighedens kriminelle dimensioner. Om krimi, melodrama og hu-
manistisk kulturkritik i Kerstin Ekmans prisbelønnede roman Händelser vid vatten”, Kvinder,
køn og forskning nr. 3/1998, pp. 5–15.
15 Annemette Hejlsted, Fortællingen, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur, 2007, p. 159.
16 Peter Brooks lægger op til en sådan antagelse, men gennemfører den ikke; Brooks, The Melo-
dramatic Imagination, p. 13.