Milli mála - 01.06.2014, Blaðsíða 92

MELODRAMATISK MODERNISME

Milli mála 6/2014

97
manen grænsen mellem den høje og den lave kultur, mellem trivial-
litteratur og finlitteratur. Overskridelsen af den kulturelle kløft mel-
lem den høje og den lave litteratur findes også på et andet niveau,
nemlig i mødet mellem den historiske romans kulørte ingredienser
og den modernistiske tekstorganisering.9

Det kulørte
Den historiske roman har en tradition for de kulørte modi: Det me-
lodramatiske, gotiske og idyllen. Især den melodramatiske modus
spiller en rolle, og det gotiske og idylliske kan ofte ses som modi,
der indgår i den melodramatiske.10
Melodramaet kan opfattes som en kunstnerisk, især litterær
strategi, der konstruerer en mening i verden og livet i en verden,
hvor meningen er truet.11 Melodramaet og som følge heraf det me-
lodramatiske opstår i slutningen af 1700-tallet som en reaktion mod
det fremvoksende moderne samfund, hvor værdier og moral er ble-
vet usynlige. Oplysningen har over taget det hellige (sakrale), og fø-
lelserne er blevet trængt i baggrunden til fordel for fornuften. Me-
lodramaet sætter ord på følelserne, og intet er usagt. Som genre var
melodramaet i udgangspunktet et drama, der bestod af en blanding
af selvhenvendt monolog, pantomime og orkesterledsagelse.12 Me-
lodramaet kan i sin oprindelige form ses som en lav genre i kontrast
til de høje genrer, særligt tragedien. Denne status bevarer melodra-
maet som modus, når den f.eks. integreres i romaner og spillefilm.
Når den moderne roman i dens modernistiske form frasiger sig me-
lodramaet, er det, fordi det udfordrer det modernistiske kunstværks

9 Med overskridelsen af denne kløft er Dorrit Willumsens roman Marie et eksempel på den
postmodernistiske fornyelse af litteraturen som Andreas Huyssen peger på i sin legendariske
udredning om ”Mass Culture as Woman: Modernism’s Other”; Andreas Huyssen, After the
Great Divide: Modernism, Mass Culture, Postmodernism, Bloomington: Indiana University Press,
1986.
10 Den historiske roman har tradition for melodrama. I dansk litteratur kan den følges ubrudt
fra B.S. Ingemanns Valdemar Seier (1826) og Thomasine Gyllembourgs To Tidsaldre (1845)
over Thit Jensens historiske romaner til Ib Michaels fabulerende historiske roman Prins
(1997).
11 Min fremstilling af det melodramatiske register er stærkt inspireret af Peter Brooks’ undersø-
gelse af melodramaet; Peter Brooks, The Melodramatic Imagination. Balzac, Henry James, and the
Mode of Excess, New York: Columbia University Press, 1976.
12 Brooks, The Melodramatic Imagination, p. 14.