Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.01.1991, Qupperneq 157

Ritröð Guðfræðistofnunar - 01.01.1991, Qupperneq 157
Þankarúnir sjónvarp, iðngreinar, þar sem von er á síhækkandi launum undir harðsnúinni forystu. Hið mjúka líf — soft life — í hægindastólum og lúxusbílum, með langdvölum í danshúsum og drykkjustofum, er auglýst þúsundfalt meir (t.d. í útvarpi voru) en mannúðin og hjálpin til handa þeim, sem hennar þurfa. — Um mannúðarmál er þó rætt á þann hátt að spenna ágirndarbogann í brjóstum manna og miða örinni á stóra vinninginn. Og þá hafa menn úttekið sín laun eins og Faríseamir. Þeir unnu líka talsvert að mannúðarmálum, meira en margir vor á meðal. Vér íslendingar gerum allra norrænna þjóða minnst að því að líkna bágstöddum mönnum í öðmm löndum. Samt em heima fyrir framundan erfiðleikar varðandi brýnar skyldur gagnvart mönnum af eigin þjóð. Með óheyrilegum seinagangi í byggingu þess eina hjúkmnarskóla, sem hér er til, er bæði hjúkmnarfóki nútíðar og framtíðar sýnd fyrirlitning og vanþakklæti, um leið og byggðar em glerhallir með miklum hraða og hóflausum íburði og kostnaði. Lúxusframhjáhaldið fær forgangsrétt fyrir mannúðinni. Jafnvægi í byggð landsins5 „Jafnvægi í byggð landsins” — Þessi fjögur orð heyrast oft og sjást víða á prenti. Hugsunin að baki þeim er vel þess virði að hún sé rædd, og helzt skynsamlega. í fyrsta lagi þarf að gera sér ljóst að byggð lands vors er ekki lengur í jafnvægi. Um vemlegt jafnvægi í byggð var áður að ræða, meðan býlin vour dreifð og þorp fá og smá, en það ástand er ekki framar fyrir hendi og mun aldrei aftur verða. Nýtt jafnvægi í byggð landsins verður því mark, sem keppa þarf að, ef hin fjögur orð eiga að hafa einhverja merkingu aðra en sögulega. Ef menn vilja ná því marki að skapa nýtt jafnvægi í byggð landsins, þarf vel að hugleiða aðferðir og leiðir, svo að árangurinn verði heillavænlegur landi og þjóð. Spyrja mætti hvort jafnvægi í byggð landa sé almennt æskilegt þar sem gerlegt er að halda því eða ná, og hvort alvarleg jafnvægisröskun sé óæskileg. Báðum spumingum ber að svara játandi. Þar sem borgir hafa vaxið, líkt og stór vatnssjúk höfuð á litlum kroppum, em löndin mjög viðkvæm ef vanda steðjar að, svo sem styrjaldir eða byltingar. Ýmsir nýir þjóðfélagssjúkdómar, svo sem rótleysi, afbrot, sálsýki o.fl. þrífast alltof vel í stórborgum. Borgimar hafa tilhneigingu til að sundur mala ýmsa einstaklinga, einkum þá sem viðkvæmir em og minni máttar. Jafnvægi er einnig að vissu marki nauðsynlegt milli borgarhluta, til þess að komast hjá þarflausu öngþveiti í umferðarmálum, skólamálum, löggæzlu og heilsuvemd, svo nokkuð sé nefnt. 5 Birtist í Lesbók Mbl. 9. tbl. 1965. 155
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Ritröð Guðfræðistofnunar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritröð Guðfræðistofnunar
https://timarit.is/publication/1152

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.