Tímarit Máls og menningar


Tímarit Máls og menningar - 01.06.2013, Side 48

Tímarit Máls og menningar - 01.06.2013, Side 48
H e i m i r Pá l s s o n 48 TMM 2013 · 2 La gå at du er gledens trell, – men vær det da fra kveld til kveld. Vær ikke ett i dag, i går, og noe annet om et år. Det som du er, vær fullt og helt, og ikke stykkevis og delt. Þetta þýddi Matthías reyndar býsna vel: Af gleði þykist sérhver sæll. Ég segi: vertu hennar þræll, en vertu’ þá bæði hnakki og hæll, ei eitt í dag og eitt í gær, og annað svo er líður fjær; ver ei í pörtum, heldur heill ei haltur, klofinn, skakkur, veill! (Brandur 1898:21). Lengri tilvitnun mundi sýna að Matthías eykur ekki við vísuorði heldur hliðrar. Það gerir hann reyndar mjög sjaldan í Brandi heldur þýðir að jafnaði línu fyrir línu. Brandur er þess konar leikrit sem gjarna hefur heitið lesdrama á megin- landinu og heitir raunar „sjónleikur í hendingum“ í þýðingu Matthíasar. Sannast sagna er leikritið ómögulegt á sviði, eintöl óþolandi og lok leikritsins eiginlega óhugsandi nema í íslenskri nútímakvikmynd, þar sem heill dalur fyllist af snjóflóði. Aðeins fjórar persónur fá nöfn í verkinu (Brandur, Agnes, Einar og Gerður) en aðrar eru einungis nefndar starfsheitum eins og bóndi, annar bóndi, fógetinn, prófasturinn, djákninn, læknirinn, kennarinn o.s.fv. Deila má um réttmæti orða Steingríms J. Þorsteinssonar að þýðingin á Brandi sé ein af öndvegisþýðingum íslenskra bókmennta. Vissulega er margt haglega gert þar, en langt frá því flugi arnarins sem finna má í Manfreð Byrons eða Þorgeir í Vík. Brandur er ofsatrúarprestur, sem segist þó varla vita hvort hann sé krist- inn, og Matthías únítari sem oftar en ekki er upp á kant við kirkjuna. Þeir eiga því lítið sameiginlegt nema vígsluna. Ólafur Briem orðaði það svo að „[v]arla getur ólíkari presta en þá Matthías og Brand“. (1980:89). Ibsen les þjóð sinni lesturinn en deilt er um hvort líta megi á söguhetjuna sem tals- mann skáldsins. Brandur fórnar öllu, bæði barni sínu og konu, á altari þess guðs sem hann trúir á: Sá mildi guð er mér ei kær, því minn er stormur, þinn er blær, þinn auðveldur, minn ósveigjandi, minn almáttugur, þinn í bandi,
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143

x

Tímarit Máls og menningar

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Tímarit Máls og menningar
https://timarit.is/publication/1109

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.