Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Page 17

7
kan have vidst hvornår Porleifur Jonsson døde og eventuelt sluttet
bogens alder deraf.
Da biskop Dorlåkur Skulason i 1630-erne ønskede at tilvejebringe
en samling norske kongesagaer for hele tidsrummet 1030-1263, har
han haft to skindbøger til sin rådighed. Den ene var Hrokkinskinna,
hvis tidligere historie ikke kendes, men som i hvert fald noget senere
synes at have befundet sig på Holar (jfr. Manuscripta Islandica II,
1955, s. v). Den anden var St8, som måske allerede dengang har
tilhørt Eggert Jonsson på Akrar. Den var ganske vist noget defekt,
men et andet håndskrift, hvorefter lakunerne kunde udfyldes, har
ikke været tilgængeligt. Efter endt afskrivning er håndskriftet
blevet leveret tilbage til ejeren, og her har det været udsat for samme
skæbne som andre skindbøger på denne tid: man rev blade ud og
brugte dem til forskellige formål. Tre blade, som er blevet anvendt som
bogomslag, havnede senere hos Arne Magnusson og findes nu som
AM 325 VIII, 5a, 4to. Den rest af bogen som var tilbage 1682 har
Jon Eggertsson taget med sig og sendt til Sverige, da skindbøger
pludselig var blevet eksportvare som kunde sælges, om end for
sølle betaling.
3
Godel har (Katalog s. 24) gjort rede for den sandsynlige lægfor-
deling i St8. Hans resultater bekræftes fuldt ud ved den følgende
fremstilling, men efter at det er konstateret at 304 er en afskrift af
St8 medens det var fuldstændigere end nu, er det muligt at få en
mere detaljeret forestilling om St8’s oprindelige sammensætning.
Når de enkelte blade i St8 — enten som de er bevarede i selve
codex eller som de kan rekonstrueres gennem 304 — sammenlignes
med udgaverne, kan der forekomme overraskende store udsving
med hensyn til tekstens omfang. Således findes der i Sverris saga
et blad (bl. 6), hvis tekst udgør ca. 240 linjer i udgaven, medens et
andet (bl. 27) kun svarer til ca. 138 linjer. I Håkonar saga er det
normalt at et blad svarer til 110-20 linjer i udgaven, men både
højere og lavere tal kan forekomme. Disse variationer forklares
ved skriftens større eller mindre tæthed. På en side i håndskriftet
står der hyppigst 30-33 linjer, men særlig i første del kan tallene
være højere; rekorden sættes af bl. 2 (36 linjer på forsiden, 38 på