Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Qupperneq 24

14
Bl. 7: IS 35328-35725 (ca. 130 linjer). Tabt.
„ 8 = St8, bl. 81. IS 35725-3607 (sagaens slutning, ca. 80 linjer,
idet der kun står 7 linjer på håndskriftets sidste side).
Det fremgår af den foregående udredning, at følgende dele af
St8, som nu mangler der, er bevarede i afskrift i 304:
Sverris saga: Fms. 2217-4816, 612-654 (-^kap. 25), 7318-8 1 22, 11514-
1245, 31522-32120, 33413-34620, 35914-36613, 3803-39618.
Håkonar saga: IS 9u-2621, 30 4-3634, 658-75n, 821-9 1 33, 11712-12 72,
13321-1434, 14615-17132, 28012-28433, 34114-34520.
Man kan undre sig over at i 304 kun en enkelt af originalens
lakuner er udfyldt ved at oversætte det pågældende stykke fra
Peder Claussøn; det vilde have været nærliggende også i andre til-
fælde at gribe til denne udvej. Oversættelsen erstatter, som ovenfor
bemærket, det manglende læg 12. Originalteksten slutter 304,
bl. 285r, 1. 3 f.n., med ordene “Jicir toludu martt” (IS 9133), hvorpå
der fortsættes: “vm Jaann stora skada sem hans vnder menn hofdu
lannga tijma lidit af jæim i vermma landi og Gaut landi”, jfr.
P.C1. 64822: “Kongen gaff Lagmanden tilkiende den store skade
hans Vndersotte hafde i lang tid liddet af Wærmerne oc Goterne”.
Stykket slutter bl. 291r, 1. 3-5: “A Jæssumm tijma hofdu Ribbungar
burtt flutt sijn skip fra jjeirre micklu ey wti Miors, j vijkur, ar
minni edur fiordu, so ad einginn kunni ad finna j)au”, P.C1. 66125-7:
“Midler tid haffde Ribbungerne henført deris skib fra den store 0
udi Miøs, oc hen udi viger, Fiorder oc Aaer, saa at ingen kunde
finde dem”. Fortsættelsen i 304: “og er jali spyr f>ad, for hann
nordur a hrinngs akur aa skipum sijnum” stemmer overens med
originalteksten, IS 11713. Det første (tabte) blad i læg 13 har
måske begyndt lidt før IS 11713, idet ordene “aår minni edur fiordu”
synes at være hentet fra IS 11712-13.
I Sverris saga er der bemærket et enkelt sted som viser at man
har haft Peder Claussøns bog ved hånden. Kap. 9 ender i 304, bl.
182r nederst, således: “enn møåna daginn geingu 70. manna til
handa honum, og jpeir soru honum trunad, og hann giordi jm ad
bifalnings monnum, epter jmi sem huor var duganligur til”. Her er
formentlig et utydeligt sted i forlægget (Fms. s. 24) blevet rettet