Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Qupperneq 25

15
op ved hjælp af P.C1. s. 503: “oc giorde hånd dem til Bifalingsmend,
efter som huer var bequem til’ ’. Som det fremgår af de nævnte citater,
følges ordlyden hos Peder Claussøn temmelig nøje, og oversætte-
ren — hvis han er identisk med skriveren — har kun i ringe grad
været påvirket af det 13. århs. sprog, som han ellers afskrev.
4
Som nævnt ovenfor har Arne Magnusson fået fat på 3 blade som
var blevet fjernet fra St8 inden håndskriftet kom til Sverige og som
nu findes i AM 325 4to. Dette nummer bestod fra gammel tid af en
række fragmentariske pergamenthåndskrifter, større eller mindre
brudstykker og enkelte blade, hvis indhold var sagaer om norske
konger og orknøske jarler. Materialet blev i det 19. årh. ordnet, bl.a.
ved at man samlede blade der oprindelig må have tilhørt samme hånd-
skrift, og disse grupper fik da tillægsnumre, hvor der både fore-
kommer romertal, arabiske tal, latinske og græske bogstaver. Man
fik således ikke blot 3251, 325 II o.s.v., men også 325 Illa, 325 III /?,
325 VIII 1, 325 VIII 2a, 325 VIII 2b, og lignende ubekvemme be-
tegnelser.
De 3 blade i 325 VIII, som af GuSbrandur Vigfusson først blev
bestemt som oprindelig tilhørende St8 (Icel. Sagas II, s. xix-xx),
har fået betegnelsen 5a. Et ydre kendetegn som viser bladenes
samhørighed med St8 er navnet “Jon Eggersson” bl. Ir øverst og
tilskriften: “Erurikum hofdings manne Eggert” bl. 3r øverst. Arne
Magnusson oplyser at han fik det første blad fra vicelagmand Oddur
Sigur5sson i februar 1726 (der er trykfejl i årstallet både i IS s. xx
noten: 1728, og i Kålunds katalog I 562: 1716). Om de to andre
blades proveniens vides intet.
Omkring 1770-80 lod P. F. Suhm næsten hele det endnu uordnede
325 4to afskrive. Resultatet, hvor de forskellige dele findes i en
rodet blanding, foreligger i fire foliobind, Ny kgl. sml. 1019 a-d fol.
Her er de tre blade afskrevet s. 2414-36. Men efter at bl. 3 slutter
med “hafit” IS 81 nederst, fortsættes der endnu med de 8 øverste
linjer på IS 82 (indtil “biskups”). Man vil da uvilkårligt spørge, om
der muligvis i det 18. årh. kan have været en lap af et følgende blad
efter bl. 3. Dette er dog ganske usandsynligt. I bl. 2-3, som hænger
sammen i ryggen, er der folder som tydeligt viser at bladene er