Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Síða 50
38
yera er nu yeckrir hug yarx 4oc margra gvdz yina at sa/xo sya
sem sal hyers 5kristins manz er agetari at odlis skepno en lik6(a)m-
axx sya er oc hexar da/J>e heitari oc hyngri 7oc sya heilsan dyne.
En oyinr alz mankyns 8lettir aldrege slict at yinna nv a hveriom
de9ge yid oss sem hann yax fordom i paradiso hvg 10yers manz
yill hann § spilla oc tela hverx max 11meri syic fullri flerd pvi
scrocki bidr hann trva 12er hann telr fyrir oc gvdz reidi oc bodojd
a 18brart segir hann litilsvert yeraldar yirding heitr 14hann oc syickr
med pvi margan en gvdz dom oc 15helyitis pislir qvedr hann
engan max hredasc ]rvr16fa med Jjeiui yillo syeick hann ix fyrsta
max bar 17med bleckir harm bvernx hans af springi J>ess brøgz
18neytti barm yid max nockojx er hann sy(e)ick 19meri sya
banyenom dryck at hann gleymdi allrø 20gvdz bodoxla oc fylgdi
yiltr oc ofdrams21fullr iblast fiandans en sa yesb madr var o(j>
her22api Jm er yckrey beitir. Sya a/mliga baf23di oyinrix harm
blinda]ran at barm yirdi enskis ax24ars heims Pislir moti munud
sixi oc yeral25dar girnd eda hui yar harm |ra eigi sarliga syic26kix
er harm gafse i fiandans yelde til Jressa 27heims somdar oc nitadi
sinom scapara oc 28sagdiz o? samneyti oc fagnadi allra hei29lagra
Manna Sidan fylgdi hann fiandans radom oc 30for \)vi eino iafnan
fram er ferlict yar Nu 31amoti olafs messv of sumarit J>a sotti
xfioldi mickil til miscuxar fiangat sem sa helgi 2kowgr hvilir [>a 2v
Den samme illuminatorfejl forudsættes af Leg. saga: Dat. 5-6 lik [ (a)maNN
sammenhængen kræver nominativ, ikke akkusativ, nn er sammenskrevet. 6 heitari,
Storm læser, næppe med rette, hettari, jfr. Leg. saga, Gino. horn., St. saga OH. 11
scrocki eller scrocvi. Under alle omstændigheder har k en usædvanlig form og er
muligvis rettet til eller fra v. 12-3 bodojd a brad, fejl for bodorda brot (Leg. saga,
Gino. horn., St. saga OH). 13 litilsvert eller litil(s)vert. Det 6. bogstav er opfrisket
så dets oprindelige form ikke kan afgøres. Storm læser litil vert, men bogstavet er
hverken det insulære v eller det minuskel-v som ellers er brugt i fragmentet. Der synes
at have været en høj hovedstav i bogstavet fra begyndelsen, og der er da snarest tale om
den sjældne ligatur af s+v som Seip (Palæografi, Nordisk Kultur XXVIII: B,
1954, p. 26) nævner et enkelt eksempel på fra det ældste overleverede norske fragment,
AM 655 IX 4to (eksemplet findes bl. 3rl0). 17 bleckir, c er opfrisket så det ligner n.
hventsr, herefter mgl. dag (Leg. saga, Gino. horn., St. saga OH). 21 0(2), jfr.
Leg. saga, Gino. horn., St. saga OH. Storm læser a. yckrey] Storm læser ytkrey
med underprikket k, men denne prik har næppe nogensinde stået der.
2 kongr, jfr. II. 11.24. Storm læser alle disse steder konwng-, men andet bogstav er