Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Page 68

54
Quomodo vero mox omnipotens Deus merita martyris sui Olavi de-
claraverit cæcis visum reddendo et multa commoda ægris mortalibus
impendendo, et qualiter episcopus Grimkel — qui fuit filius fratris Sigwardi
episcopi, quem Olavus filius Tryggva secum adduxerat de Anglia — post
annum et quinque dies beatum corpus e terra levaverit et in loco decenter
ornato reposuerit in Nidrosiensi metropoli quo statim peracta pugna trans-
vectum fuerat, quia hæc omnia a nonnullis memoriæ tradita sunt, nos notis
immorari superfluum duximus.
Da Storm udgav Theodricus, mente han at der her henvistes til
en fremstilling til kirkeligt brug af Olav den helliges skrinlæggelse
og miraklerne efter hans død, som han kaldte Translatio S. Olavi.
Efter at Storm opdagede a skiftede han mening, og i forordet
til Otte Brudstykker er han kommet til den opfattelse at det
skrift der henvises til netop er »Ældste saga«. Det kan imidlertid
være praktisk at bibeholde betegnelsen Translatio som navn på
det af Theodricus omtalte værk, uden at der heri skal lægges
nogen mening om dette værks omfang og anvendelse, ej heller
om det sprog det har været affattet på. I Leg. saga genfindes de
af Theodricus omtalte punkter, og sagaen kan for så vidt have
benyttet Transi. Men Leg. saga fortæller herudover at kongens
lig af sig selv kom op af jorden (efter det af Theodricus omtalte
år og fem dage), hvorefter man på gejstlighedens råd gravede
det ned igen. Efter yderligere ni dages forløb lod gud på alles bøn
atter kisten komme til syne. Herefter slutter Leg. saga sig atter
til Transi.: kongens lig optages af biskop Grimkell på Stefans-
messedagen (3. august = Olåfsmessa sibari).
Om det plusstof som Leg. saga her har i forhold til Theodricus
virkelig stammer fra en selvstændig beretning eller om divergensen
er opstået ved at en redaktør af Olavssagaen har ændret på
dateringerne på egen hånd27, er et spørgsmål som sikkert sent
27 I en afhandling i (Svensk) Historisk tidskrift 1952, p. 150-61 (Omkring
Stiklestadslaget) hævder Barøi GuSmundsson at Olavssagaen (M?) har flyttet
datoen for Olavs fald 9 dage tilbage i forhold til den af den kirkelige tradition
knæsatte dato, 29. juli, fordi den benyttede en tabt kilde, ifølge hvilken Olav
faldt på en mandag. Det vil føre for vidt her at komme ind på BarSi Guømundssons
argumentation for denne tabte kildes eksistens; den synes ikke at være uden
alvorlige svagheder. Her skal kun bemærkes at en redaktør som gør sig den ikke
ringe ulejlighed at ændre en datering for at få den til at falde på en mandag, for-
modentlig ville nævne den attråede ugedag i samme forbindelse. Men det eneste
sted hvor ugedagen for Olavs fald udtrykkelig nævnes i Leg. saga er i kap. 82: