Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Page 71

57
Harald gilles (1130-6) skjalde, og det forekommer rimeligt med
Jon Porkelsson at antage at der er tale om den samme mand.
Det er imidlertid, som fremhævet af Jon kor kelsson, usikkert
af hvilken art den information har været som han citeres for:
mundtlig eller skriftlig? En tredje mulighed, der forekommer
nok så sandsynlig, er at der henvises til et tabt digt af Halir, af en
lignende art som Geisli, der menes at være digtet 1153.1 Geisli str.
37-8 og 40-1 omtales netop de samme to jærtegn som henvisningen
til Hallr gælder, og også Einarr Skulason erklærer at han selv
har set den unge mand som en fornem kvinde lod tungen skære
ud på (begge er navnløse i Geisli). Einarr har ganske vist set manden
inden han blev helbredt; selve de to helbredelser kender han kun
af omtale. Hvis henvisningen gælder et digt, sætter denne identifi-
kation ikke nogen grænse opad i tiden for jærtegnenes affattelse,
selv om Hallr måske ikke har levet i mange år efter 1152.
Storm har ment at finde flere træk som tyder på en affattelsestid
før 1180. De færreste af hans argumenter vejer vel i og for sig
tungt30, men der er dog måske grund til at opholde sig ved hans
hovedræsonnement: kong Sigurd munns (1137-55) moder og
morbrødre optræder i to af jærtegnene i al, hvor de »nævnes
ved Navn som grusomme og uretfærdige« (de udstyres dog ikke
direkte med disse epiteter). I de tilsvarende jærtegn i Olavs-
legenden og Geisli omtales de samme personer derimod anonymt
og mere neutralt. På dette grundlag mener Storm at kunne be-
grænse affattelsen til tiden efter 1155, men før ca. 1180, da Sigurds
parti atter kom til magten med kong Sverre.
Storms datering falder herved næsten fuldstændig sammen med
Keysers og Ungers datering af Leg. saga til ca. 1160-8031, men
Keyser og Unger støtter sig rigtignok også i deres datering af
Leg. saga først og fremmest på det jærtegn hvori kardinal Nicolaus’
komme og Hallr munkr omtales. Dette kapitel anser de for at være
nedtegnet efter mundtlig tradition, sandsynligvis »fra ovennævnte
Halls egen Mund« af Leg. sagas »Sammensætter«, som altså måtte
anses for at have levet i 12. århundredes anden halvdel32.
30 Der henvises til diskussionen i Om Olaf den hell. saga, loo. oit.
31 Olafs saga 1849, p. iv-v og 123-4.
32 Årstallet 1180 synes hos Keyser og Unger ikke at være begrundet med
andet end vage stilistiske fornemmelser, idet udgiverne finder at »Sagaens Sprog-