Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Page 74

60
hvor »Ældste saga« manglede til sammenligning. Den ene und-
tagelse var stykket Leg. saga 90,28-91,8, som kunne sammen-
lignes med fragmentet a, og da det viste sig at dette ikke inde-
holdt noget tilsvarende indskud, sluttede Storm at alle indskuddene
fra Ågrip havde manglet i »Ældste saga«. Slutningen har naturligvis
ingen gyldighed for »Ældste saga«, hvis a ikke er et fragment af
et håndskrift af denne saga, men det er alligevel muligt at Storm
havde ret i at »Ældste saga« ikke indeholdt indskuddene fra Ågrip.
En ny undersøgelse af disse problemer ud fra de ændrede forud-
sætninger er yderst påkrævet.
Det er ikke let på grundlag af fragmenterne i NRA 52 at gøre
sig nogen klar forestilling om hvad slags værk »Ældste saga«
har været. Fragmenternes indhold er løst forbundne anekdoter,
mest om kongens forhold til sine islandske skjalde, og brudstykker
af uklare og muligvis kompilerede redegørelser for Olavs inden-
og udenrigspolitik (modsætningsforhold til de norske stormænd,
kampe med Knud den store). Eftersom Storms argumenter for
at jærtegnslisten i a oprindelig har tilhørt »Ældste saga« er blevet
godtaget i alle litteraturhistoriske behandlinger af sagaen, er
denne som oftest blevet placeret inden for den hagiografiske tra-
dition, omend med skyldig reverens for de kildekritiske inten-
tioner der proklameres i selve sagaen. At »Ældste saga« således er
blevet klassificeret som helgenkongens vita et miracula37 har vist-
nok 'ført til at man har været mindre tilbageholdende end det
ellers ville have været tilfældet med at antage at forskellige afsnit
i Leg. saga, hvoraf nogle af klerikal eller legendarisk art, går tilbage
til »Ældste saga«, når deres oprindelse ikke kunne bestemmes på
anden vis. I selve brudstykkerne i NRA 52 er der intet der tyder
på at »Ældste saga« har indeholdt noget som helst stof af legen-
darisk karakter38, og bevisbyrden må påhvile dem der i »Ældste
saga« vil se et — ubehjælpsomt — forsøg på at forene et mønster
overtaget fra udenlandsk hagiografi med Ares principper for
historieskrivning.
37 Mest utvetydigt i G. Turville-Petre: Origins of Icelandic Literature, Oxford
1953, p. 179: »the author of the ‘First Saga of S. Olafr’ .... commemorated the
northem saint just as many a foreign saint had been commemorated, in hagio-
graphic biography«.
38 Anekdoten om købmændene der oversprøjter Olavs klæder uden at vide
hvem de har for sig (bl. 2) er ikke af legendarisk art, men snarere et eventyrmotiv.