Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Blaðsíða 127
109
På tredje auktion, som begyndte 3. jan. 1780, solgtes danske
og svenske bøger. Fortegnelsen, “Bibliothecæ Sevelianæ . . . Pars
Secunda . . .” (452 sider), er udarbejdet af Chr. Brandt (1733-80,
jfr. Dansk Biografisk Leksikon IV), som i sin latinske fortale
påpeger at ordet ‘dansk’ skal tages “sensu latissimo”; hermed
sigtes vel først og fremmest til at også islandske bøger er optaget.
Den sidste auktion begyndte 22. jan. 1781. I mellemtiden var
Brandt død (25. jun. 1780), og Thorkelin trådte igen til. Denne
gang solgtes håndskrifter, men også gravskrifter, kobberstik m.m.
Kataloget, “Bibliothecæ Sevelianæ . . . Pars Tertia . . om-
fatter 317 sider. De solgte håndskrifters antal opgives som 1035
i folio ( + 1 som nævnes s. 216), 876 i kvart (her er dog tallene
190-99 oversprunget) og 50 i de små formater (octavo og sedecimo).
En mængde dokumenter vedrørende Sevels dødsbo findes i
Landsarkivet for Sjælland (Skiftedokumenter Prot. 1. Nr. 156).
Det fremgår af dem at der forud for auktionen over manuskripterne
blev udtaget nogle (ikke specificerede) numre til kongens bibliotek
og at kongen herfor betalte 130 rd. Selve auktionen over manu-
skripterne indbragte 1318 rd. 2 mark og 15 skilling (“Overslag
over Salig Conferentz Raad Sevels Boes Indtægt og Udgift til
llte Junij 1781”). Thorkelins honorar for kataloget over manu-
skripterne var 230 rd.
Medens Sevel var i live lånte P. F. Suhm enkelte af hans is-
landske håndskrifter og skrev om dem nogle notater, som findes i
Ny kgl. saml. 1838 4to, se nedenf. nr. 10-12 og 25. Når der i tre
af disse håndskrifter findes en påtegning om at de tilhører Sevel,
står det måske i forbindelse med dette lån; man har villet undgå
at de skulde forveksles med Suhms egne. Påtegningerne er ikke
med Suhms hånd.
Nogle trykte bøger på islandsk eller vedrørende Island, som
Sevel har ejet, er optaget i det første katalog (1778), men største-
delen findes i Pars Secunda. Sevel har særlig været velforsynet
med sådanne bøger som var trykt i Danmark eller Sverige, men
også af bøger trykt på Island er der nogle, f.eks. bibelen 1584
og Graduale 1594 (Pars Secunda s. 1, nr. 12, og s. 82, nr. 636).
Følgende numre kan særlig nævnes, alle i Pars Secunda:
S. 83, nr. 642. Her nævnes 17 årgange af “Alj)inges Booken”,
den ældste 1715, “og en Deel ældre skrevne”.