Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Qupperneq 160

142
2v er skrevet alfabetrækker, og på 2r desuden med en hånd fra
o. 1600 eller begyndelsen af det 17. århundrede tre linjer af en
salme: “gudi lof skallt andi myn ynma / ogso oao o nafni lof
syngia og mynna / giæsku syrme (sic) gaf oss vott”. Linjen Oudi
lof skalt ond min inna findes som 1. linje i en islandsk oversættelse,
tillagt biskop Gu&brandur Lorlåksson, af en salme af Johann Gra-
mann eller Graumann (Poliander), Nun lob mein Seel’ den Herren,
se Påll E. Glason, Upptok sålma og sålmalaga, Reykjavik 1924,
s. 137. Marginalnoten har dog kun 1. linje fælles med denne over-
sættelse, som er trykt første gang i GuSbrandur Dorlåkssons salme-
bog 1589.
Der er ingen tvivl om at hånden er den samme i de to frag-
menter, og da deres forhold til samme tredje håndskrift næppe
kan forklares anderledes end at de begge har været forlæg for dette
(se nedenfor, afsnit III), synes de at måtte komme fra samme
bog. Der er imidlertid en påfaldende forskel i størrelsen, ikke blot
på bladene i de to fragmenter, men også på tekstfladen (14,0 x
9,6 cm i IV/?, 16,0 x 10,5 cm i XI,3), hvad der dels forklares ved
at linjeantallet pr. side i IV/? er 22, men i XI,3 23, dels ved at
linjerne i IV/? gennemsnitlig indeholder færre bogstavenheder end
i XI,3. Der kan muligvis desuden være tale om at IV/?, som i
det hele taget er i dårligere stand end XI,3, er krympet i forhold
til dette1.
Fragmenterne stammer fra Magnus den godes saga i den red-
aktion hvortil Karls J>åttr vesæla danner indledningen, og som er
overleveret i Morkinskinna og på de i det 15. århundrede indsatte
blade i Flateyjarbok. Når betegnelsen Elb. i det følgende anvendes,
gælder den denne yngre del. Fragmenternes tekstform ligger nær-
mest ved Flb., og de svarer i omfang til den trykte udgave2 p. 252,9
— 253,6, 257,6 — 37, 268,12 — 269,34 og 277,38 — 279,3. Flb.
1 For denne forklaring taler at medens den relative placering af de 5 indsnit
til hæftesnorene er den samme i de to fragmenter (afstanden mellem indsnittet i
midten og de to næstyderste indsnit er ca. dobbelt så stor som afstanden mellem
de næstyderste og yderste), er den absolutte afstand mellem indsnittene større i
XI,3 end i TV/}. Et eksempel på at et løst blad er krympet i forhold til det hånd-
skrift det stammer fra, omtales i Opuscula III, Bibliotheca Arnamagnæana XXIX,
København 1967, s. 76, n. 4.
2 Flateyjarbok (udg. af Gubbrandur Vigfusson og C. R. Unger), III, Chri-
stiania 1868.