Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Síða 179

157
lv9 pat = H 29,25] par Flb.
Ivl4 haligt = Fris.] hagligt Flb.
Ivl6 ey lifa ok = Fris.] eilifa ath Flb.
2r9 vm = H 42,6] uid Flb.
2v4 mgllti = H 42,22] er(!) seiger Flb.
2v5-6 fekter er fekta vill, jfr. H 42,24 fipktir sem fpkta vill] feir sig er
feltmta (!) vill Flb.12.
2v6 Par = H 42,24] Hier Flb.
2vll vmb, jfr. H 43,2 vm] til Flb.
2vl7-8 vid heidna Menn = Fsk.13 210,12, jfr. H 43,8 vi3 heifiingia] j mote
heidnum monnum Flb.
Der er dog også enkelte eksempler på at XI,3 indeholder fejl
der ikke deles af Flb.:
lr2 ertt] er Flb. = H 27,12.
Ir 18 hversv] + fara munde Flb. (anden ordlyd i H).
Ir20 vida]-^Flb. = H 28,19.
Ir22 a] -vFlb. = H 28,24.
Ir22 h...]-^Flb. = H 28,26.
Iv22 for ek fedrom] for eg med fedrum Flb. (strofen ikke andre steder).
2r3 til fallnir] til færir Flb. = H 42,1.
2v7 hann]-^-Flb. = H 42,25.
2v22 haft pangat haft] haft1 -f- Flb.
Af disse tilfælde er nr. 7 det eneste som kunne tillægges nogen
vægt; de andre otte kan være rettelser af evidente skrivefejl i XI,3.
Men også overensstemmelsen mellem Flb. og H i nr. 7 kan være
sekundær, da til færir og ikke til fallnir er det udtryk man venter
i sammenhængen.
Der er således meget lidt der taler imod at antage at fragmen-
terne er rester af selve forlægget for Flb., og der kan ydermere til
støtte for denne opfattelse anføres en række eksempler på at en
usædvanlig skrivemåde eller et vanskeligt læseligt sted i fragmen-
terne kan have givet anledning til en fejllæsning i Flb.:
IV/? 2rl5 er der efter magnvsi skrevet to ulæselige bogstaver der savner
modsvarighed i Msk. Flb. har her præp. vm, og i stedet for fort-
sættelsen i IV/? 2rl6 hvad var (?) ad syst (hvat at er syst Msk. 11,
15-6), skrives der i Flb. huath peir hafa syzst.
12 Verbet f<jkta (føkta?) eller fekta er kun belagt her. Det er blevet forklaret
som en skrivefejl for flQkta (sidst i Jan de Vries, Altnordisches etymologisches
worterbueh, Leiden 1961, hvor en afvigende forklaring refereres).
13 Fagrskinna (STUAGNL, København 1902-03).