Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Page 256

232
‘fotr’ hedder i akk. pi. best. form ‘fæturna’ 2vl, men ‘fætnrnar’
3r8 og 11; også den sidstnævnte form er dog opfattet som mask,
{fæturnar . . . pa, bada fætrnar).
‘kross’ i dat. sing. best. form hedder ‘krossnum’ 5rl0 og 13,
men oftere ‘krossinum’.
‘fabir’ hedder i gen. ‘foburs’ 3rl2.
Gen. s er udeladt i baudulens 2vl9 (men baudulsens 2v21) og
wor herra 6v20 (men uors herra f.eks. 6v22); formen baudulens
skyldes dog ikke det danske forlæg, idet den er styret af ‘til’.
Den ældre dat. pi. best. form af ‘stor’ er benyttet i lv3 peim
storum fleingingum. Muligvis er der dog tale om den ubestemte
form, idet der i teksten findes eksempler på stærk bøjning af adj.
efter pron., 2vl9, 3v21 og 4vl016.
Komp. akk. sing. mask. har den ældre endelse a, slæmara lrl8.
Præs. part. i neutr. sing. har den sekundære endelse i i 4rl6
sua hliodandi, hvorimod endelsen a anvendes i 4vl0 siaanda. På
det sidstnævnte sted ville man ganske vist vente pluralis.
Dat. sing. fem. af ‘nokkur’ hedder noclcri 7r4.
Neutr. sing. af ‘enginn’ er eclcert 5vl4.
Verbet ‘stiga’ har i præt. både formen stie lv9 og steig lvll.
‘hjålpa’ bøjes som o-verbum, præs. hialpar 7r5, præt. part.
hialpad {hwlped CP) 2rl3. Det ældre præt. part. er brugt adjek-
tivisk i 6vl8, holpnna, og 7r3, holpen.
‘geta’ i betydningen ‘kunne’ hedder i præt. part. getad 2rl4.
‘deyja’ og ‘J)vo’ har svag præt., deyde {døde CP) 4rl9, puodi
{tode CP) lr3. Medens svag præt. af ‘deyja’ træffes i islandsk
allerede i det 14. århundrede, men ikke er brugt i nutidssproget,
er svag præt. af ‘]ovo’, som efterhånden udrydder den stærke
præteritum, ikke blevet påvist tidligere end i GuSbrandsbiblia
1584”.
‘hafa’ har oftest præs. formen ‘hefur’, sjældnere ‘hefir’ og ‘hefi’
(1. pers.).
I 1. pers. sing. præs. ind. bruges 3. pers. formen bifalar 4rl6; i
øvrigt bruges de særlige 1. pers. former bortset fra at ‘vera’ har
præs. er lr3 og 7r2.
16 Jfr. paralleller i Jon Helgason, Målid, p. 117.
17 Bandle, Die Sprache, p. 406.