Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Síða 257

233
I 3. pers. sing. præt. konj. bruges endelsen a for ‘i’ i munda lr7.
Tre tilsvarende former, én i konj. og to i ind., findes i Det ny
testamente 1540 og er blevet forklaret som trykfejl18. Der kan dog
muligvis være tale om falsk restitution hos en skriver, i hvis sprog
1. og 3. pers. formerne er faldet sammen.
I 3. pers. pi. præt. konj. bruges endelsen ‘i’, undtagen i skylldu
lr8 og 6r9 (men skylldi 2vl6).
Adverbiet ‘giarna’ hedder giarnan(n) lvl5, 2rl3, 4v8 og 7r5.
Denne form er i brug allerede omkring 150019.
3.2.3. Markering af lang vokal ved dobbeltskrivning (ligatur)
findes kun ved ‘å’; præp. ‘å’ skrives næsten altid æ, hvorimod
æ. i øvrigt kun bruges i få tilfælde for ‘å’ og en enkelt gang for ‘å’,
likeame 7v6, jfr. note til 6r6.
En cirkumflekslignende krølle står over a i blodras lv4, sma lv8
og salar 6rl (a2), over e i feil lv4 og letu lv6, over g i h^gra 3rl0,
over o i opennberlega lrl8-19 og bot 6rl8 og over u1 i fulu lv6. Da der
på to undtagelser nær er tale om lange vokaler (og krøllen i salar
6rl kunne tænkes ved en fejltagelse at være placeret over a2 i stedet
for a1), kunne man eventuelt betragte denne krølle som længdetegn.
Imidlertid forekommer en sådan krølle i de to diplomer med samme
hånd kun over u, som står henholdsvis for V (1 g.), og kort ‘u’ (2g.),
og det er derfor sandsynligvis tilfældigt at den i 696 XVII fortrinvis
findes over lange vokaler. Krøllen er udeladt i den efterfølgende
tekst, hvorimod en lignende krølle over o som tegn for ‘o’ er gengivet.
For ‘é’ anvendes som regel e og (oftere) ie. Præt. af ‘hanga’
skrives heick 6r3 og vistnok hei\Jc] 3v9, men hieck f.eks. 3r4.
1. pers. pron. i pi. er altid abbrevieret u (w) + er-abbreviatur;
det er opløst uer (wer). I diplomet 1530 forekommer nier (vier)
5 gange og vær en enkelt gang.
Ældre ‘vå’ skrives altid uo, men adv. ‘svo’ abbrevieres s + ua-
abbreviatur og opløses sua. Det samme er tilfældet i de to diplomer.
For adj. mectig bruges magtugur 4rl9, men megtugur 7r20.
For ældre ‘e’ skrives altid ei foran ng og nk, derimod kun und-
tagelsesvis foran gi (ge), deigi 3vl4 og seigir 7vl2; forbindelserne
18 J6n Helgason, Måliø, pp. 90-91. Jfr. endvidere Bandle, Die Spraohe, p. 384.
19 Bjorn K. torolfsson, Um islenzkar orørnyndir å 14. og 15. old og breytingar
J>eirra Ur fornmålinu (Rvk. 1925), p. 73.