Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Síða 259

235
Sammenblanding af kort og lang konsonant er ret almindelig,
især af ‘n’ og ‘nn\
Bortfald i trekonsonantgruppe findes i dramsamur 6r21, dram-
aerne 6r22 og anlit lv21. ‘g’ er udeladt i beyiandi lv5, i genum
(gennem CP) 3r5 og 11, som i øvrigt skrives gegnum, og formentlig
ved fejltagelse i hry(g)darenar 5r7. ‘h’ er udeladt i præp. ‘banda’,
skrevet anda lr 11.
Ældre ‘kn’ skrives hn i hnie 5vll-12 og hniam 5vl3.
Præt. af ‘negla’ skrives negldu 2vl4, nelgdu 3rl0.
Verbet ‘reikna’ skrives reinkna 6vl3 (med det første n angivet
ved nasalstreg over i).
Ved falsk restitution skrives der rnd for ‘nd’ i um uerndazt 4rl8
og um uerndadr 4r20.
Adv. ‘varia’ skrives ualla lv5 og 22, uarlla 4v8.
‘si’ skrives sti i stlogu 2r2.
3.3.1. To lydlige novationer, som så ofte giver sig udslag i det
16. århundredes islandske ortografi at de allerede på den tid må
have været almindelige, er dog i nutiden ikke gennemført i den
sydøstlige del af landet. Der er her tale om sammenfaldet af ‘ri’ med
‘11’ og ‘rn’ med ‘nn’ (efter lang vokal) og diftongeringen af kort vokal
ved ‘gi’. Tilsyneladende har skriveren af 696 XVII tilegnet sig den
førstnævnte af disse novationer, jfr. skrivemåderne ualla, uarlla, men
ikke — eller ikke fuldt ud — den anden, idet han kun undtagelses-
vis skriver ei for ‘e’ foran gi, og disse skrivemåder kunne tænke3
at være overtaget fra forlægget. En sådan tilstand er i nutiden ikke
ualmindelig i reliktområdets grænseegne, den sydøstlige Su5ur-
Mulasysla mod nordøst og den østlige Rangårvallasysla mod vest22.
reduktion af tryksvag vokal i første sammensætningsled kommer til udtryk i
en del stednavne, hvis førsteled er mindre gennemskuelige eller er blevet omtolket.
F.eks. nævnes ‘Torfustabir’ i MiSfjorfiur 1402 og 1416 (Islandske originaldiplomer
indtil 1450 (Editiones Arnamagnæanæ A7, Kbh. 1963), nrr. 124 og 152), men
‘TorfastaSir’ 1426 (op. cit., nr. 202); gen. af ‘SkutustaOir’ hedder skvtestada 1434
(op. eit., nr. 251); der skrives vidiuellir, viduuollu og viduualla- i den samme
måldagi 1464 (Dipi. Isl. V (Kbh. og Rvk. 1899-1902), p. 323; jfr. endvidere fod-
note 63, p. 98 i nærværende bind.
22 Hreinn Benediktsson, Islenzk tunga 3, p. 85. — Bjom Gu8finnsson, Um is-
lenzkan frambur5, Mållyzkur II, Olafur M. Glafsson og 6skar 6. Halldorsson unnu
lir gognum hofundar og bjuggu til prentunar (Studia Islandica 23, Rvk. 1964),