Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1970, Page 396

368
mælisrit 291 not. 2) rummer måske forklaringen på, at ikke mere
af denne saga er taget med i 109: slæmtfrædj. Hvis Bjarni Jånsson,
skriveren af 109 (hd. I), virkelig har skrevet denne notits, er det
sikkert også ham, der har foretaget uddraget af Bosa saga, evt.
efter direktiver, således at det er unødvendigt at regne med et
mellemled. Der er derfor også al mulig grund til at antage, at
han er mester for den forkortede version af Ketils saga hængs,
der grunder sig på teksten i AM 471,4°. Det s. 292 anførte forbe-
hold, om 471 som direkte forlæg for 109, er for så vidt overflødigt,
mens det der på samme side siges ang. den kronologiske række-
følge af de enkelte afskrifter i 109, må revideres: Teksten bl. 7lr
øverst er fra 343, men den følgende på samme side fra 471. Skri-
verne må have haft begge håndskrifter inden for rækkevidde
samtidig, eller også være kommet over 471 på et senere tidspunkt.
Rettelse til sm. artikel, s. 327 1. 28; »skrevet i« skal være »som
har tilhørt«.
P. S.
10.
NES 1824b 4to.
I Opuscula III, pp. 80-81 er å J>ab hent ab E-hond Perg. fol. nr. 1
(Bergsbokar) og B-hond Perg. 4to nr. 6 i Stokkholmi væru sama
hondin.
Siban hefur komi5 i ljos a5 ]aessi hond er einnig å mestum hluta
NKS 1824b 4to, sem hefur ab geyma Volsunga sogu, Ragnars
sogu lobbråkar og Kråkumål. Synishorn af skriftinni er i Palæo-
grafisk Atlas. Ny serie (Kbh. 1907), nr. 24.
Eini verulegi skriftarmunurinn er så a5 fyrir ‘æ’ er notab æ i
Bergsbok og Stokkh. 6, en g i 1824b.
I Opuscula III voru nefnd tvo stafsetningareinkenni hjå Jpessari
hendi, sem abeins varb vart i Bergsbok, en ekki i Stokkh. 6, p fyrir
‘8’ og ai fyrir ‘a’ i enda orbs, og var J)vi talib hugsanlegt ab rit-
myndir meb J)essum einkennum væru ur forriti komnar. Nu er
Jpessi somu einkenni ab finna i 1824 b (sbr. Vplsunga saga ok Ragnars
saga lobbrokar, ed. Magnus Olsen (Kbh. 1906-08), pp. xiv-xv, xliv