Nordens Kalender - 01.06.1930, Side 56

Nordens Kalender - 01.06.1930, Side 56
I GRAALYSNINGEN jeg hadde edelagt. At jeg hadde skaaret alle rotter over paa mig selv — da jeg brot istykker hele mit liv — til dengang. Og at jeg var for gammel — og for svak — til at slaa rot i et andet. LYDIA (uvilkaarlig): Og saa — CATO: Og saa giftet jeg mig, ja. LYDIA: Men hun da? — Forstod hun da ikke? Hun maatte da skjonne noget? CATO: Yi var jo utpekt av skandalen sammen. Hadde begit os ut paa dette her. Og da vet du, man ikke saa gjerne gir sig og snur paa halvveien. LYDIA: Det forstaar jeg ikke —- CATO (famlende): Jo — paa en maate — netop da elsket vi jo mest — saan i desperation, skjonner du —. Vi hadde jo ingenting andet —. LYDIA (gyser litt sammen): Jeg kan ikke tænkemig Nanna —■. Hvad sier hun da nu — CATO: Nanna vil skilles —. LYDIA: Hvad er det du sier? CATO: Ja (han gemmer ansigtet et oieblik. Op igjen). Det har hun sagt mig mange gange det. (Helt opgit): Aa Lydia, Lydia--------aa det kan jo ikke nytte nogen ting, om jeg vilde skjule mig for dig — du kjender mig jo, du har jo set mig, noken, ussel —- al min elendighet —. Aa Lydia, aa Lydia — aa jeg vet jeg burde ha dodd —. (Hun er kommet helt hen til liam. Han griper op og lcegger armen om hendes liv, gjemmer ansigtet i hendes fang. Og hun tar om hans hode, hulker ogsaa). CATO: Aajo Lydia — nei for dig kan jeg jo ingen- ting gjemme. Du vet nok, hvordan jeg er. Der er jo ingen, der vet det rigtig, uten du. Min hustru, det var jo du bestandig —. (Han har reist sig op, holder om hende endda). Jeg kan ikke holde det ut —. Alle disse tingene her — det er jo som de staar og skriker paa mig — jeg kjender alting jo — er jeg ikke hjemme her — Og vite, at jeg aldrig mere skal faa være hos dig — aldrig mere, aldrig mere -—■ LYDIA (verger sig ganske litt mot hans kys): Aa slip mig da — aa slip mig da — CATO: Ja, ja (han slipper ikke). (Lydia lcegger armene om hans hals. De staar en stund tcet sammen, vaklende. Saa blir pludselig bordteppet revet ned. Vasen, fotografiet og altsammen revet paa gulvet med intens, utaalelig larm. Lydia gjor sigfort los. Hun springer opover, bak- om sofaen, som hun flygtet. Tar forfjamset efter sit sjal paa sofaen, slaar det om sig, som hun fros. Saa gaar hun op og lukker doren til sovevcerelset igjen. Trcekkerportierenfor. Gaar tilvinduet,ruller op og aapner, forst det ene, saa det andet. Blir staaende deroppe, svoper sjalet tcettere om sig med en kuldegysning.) LYDIA (sagte): Det er jo aldeles vanvittig alt- sammen —. CATO (tar op bordteppet, scetter sakerne paa plads igjen): Dette blomsterglasset her — det gik nok istykker — (Han staar med beterne ogviser frem.) (Lydia sier ikke noget.) CATO (holder paa stykkerne): Hvor skal jeg gjore av det, du? LYDIA (hoit og hidsig): Aa læg det der. (Hun begynderpludselig at le hysterisk. Han kom- mer hen til hende.) CATO (angst): Aa Lydia, Lydia? — Herregud hvad er det nu jeg har gjort igjen — LYDIA: Jaja,nu skal jegstraks holde op — (lerigjen). Gud, det er jo latterlig —. , (Hun blir efterhvert herre over sig selv. Hunhar sat sig henne ved vinduet.) CATO (sagte): Aa jeg skammer mig — Hvad skal jeg gjore, Lydia? LYDIA (sagte, anstrengt venlig): Jeg tror næsten helst du maa gaa, Cato — du maa ikke være sint for det. — Du kan jo komme opom i formiddag ■— naar vi beggeto faar hvilt og — vi ikke er saa nervose, mener jeg —. CATO: Ja jeg skal gaa. (Han gaar bort og tar frakken paa. Tar sin kuf- fert og hatten i haanden.) Farvel da Lydia. Og tak for du lot mig faa komme ind og se Else. Nu maa du tænke endda værre om mig, end du gjorde for -—. LYDIA (tar hans haand og holder den): Nei Cato, du maa ikke si saan. Du maa ikke gaa og pine dig for dette her, horer du — det var jo min skyld mest. 54
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112

x

Nordens Kalender

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Nordens Kalender
https://timarit.is/publication/1685

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.