Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1914, Qupperneq 103

Skírnir - 01.01.1914, Qupperneq 103
Island 1913. Mikinn hluta ársins hefir veSráttan verið þannig, aS einmuna- góS tiS hefir veriS talin norSan lands og austan, en sunnan lands •og vestan hefir veriS stirS tíS. Fyrstu mánuSir ársins voru hl/ir, en sfSan umhleypingasamt fram eftir vorinu. Sunnati lands var slæmt sumar, votviSrasamt og kalt. Grasspretta þó sæmileg, en uppskera úr görSum langt fyrir neSan meSallag, einkum kartöflu- uppskeran. í uppsveitum Árnessýslu, BorgarfjarSars/slu og M/ra- s/slu gekk betur meS heyskap en næst sjónum, en þó varS hann þar ekki í meSallagi aS vöxtum og heyin illa verkuS og létt. Nær sjónum þó enn verra. I Skaftafellss/slu vestanverSri skifti um, og á Austurlandi og NorSurlandi var ágætis tíS alt sumariS; þurk- arnir þó fullmiklir, einkum um voriS. Á VestfjörSum var svipaS veSráttufar og sunnan lands, kuldar og votviSri. Til sjóarins hefir áriS veriS betra en meSalár, sórstaklega vegna þess, hve fiskur hefur veriS í háu verSi. VetrarvertfS var í góSu meSallagi, vorvertíS sömuleiSis. Sumaraflinn var fremur lítill og síldveiSi treg. En haustafli allgóSur, og voru þó gæftir stopular. Verkun á fiski var erfiS sunnan lands vegna votviSranna. Kol óvenjulega d/r, sem er tilfinnanlegt fyrir botuvörpunga útgerSina, og eins salt. Á VestfjörSum var afli í r/rara lagi, en á AustfjörS- um og norSan lands yfirleitt góSur. ísfirSingar eignuSust á þessu sumri fyrsta botnvörpuskipiS, og sömuleiSis Akureyringar. Verzlunin hefir veriS meS bezta móti, óvenjulega hátt verS á fiski, eins og áSur segir, og sömuleiSis á kjöti og öSrum landbún- aSarafurSum. Fó var slátraS aS haustinu miklu meira en venja er til, einkum sunnan lands, vegna þess, hve heyskapur gekk illa um sumariS. Einnig hefir í mörgum sveitum nautgripum veriS fækkaS. Hestum af SuSurlandi hefir veriS komiS til fóSurs norSur í land svo aS nokkru nemur. Alþing kom saman 1 júlí. Gekk þar í þrefi framan af og
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.