Menntamál - 01.12.1936, Blaðsíða 50
208
MENNTAMÁL
Oprindelsen til vor Folkeskole har vi i Frederik d.
Fjerdes 240 Rytterskoler 1739. Skoletvangen blev först
indfört under Kristian d. Sjette, livilket gav Oplysnin-
gen et stærkt Stöd fremad. Fra 1800 Tallet har Skole-
livet i Danmark været i rivende Vækst. Og med den
store Skolelov af 1814 saa vi i Kristen Kolds Skole
Grundtvigs smukke Skoletanker virkeliggjort.
Ved Loven af 1903 om liöjere Almenskoler skabtes
den nuværende Mellemskole. Hermed blev et betyde-
ligt Reformarbejde indenfor Folkeskolen sluttet, og et
gammelt Krav om social Ligeberettigelse og om lige Vil-
kaar for social Opstigning var hermed blevet opfyldt
gennem en organisk Forbindelse al' de forskellige Skole-
former. Nu kunde den jíevne Mands Rarn fortsætte fra
den öaarige Underskole gennem den 4aarige Mellem-
slcole og det 3 aarige Gymnasium for at afslulte sin
Skolegang med Studentereksamen, som igen giver Ad-
gang til de videstgaaende Studier ved Universitetet.
Skoleformen betöd et stort Fremskridt for Barnesko-
len som Ilelhed og gjorde praktisk talt den offentlige
Folkeskole til fælles Skole for Folkets Börn.
Denne Skoleform har da ogsaa liaft en afgjort Suc-
ces, idet den i lige höj Grad bar udövet sin dragende
Kraft paa Forældre, Börn og Lærere. I Köbenliavn bar
den stadig stigende Tilgang til Mellemskolen sit Ud-
gangspunkt i Aaret 1918 ved Kommunens Overlagelse
af en Række private Skoler, livormed fulgte en Lem-
pelse i Adgangsbetingelserne. De ubeldige Fölger lieraf
bar vi i det store Frafald af Elever fra 2. og 3. Mellem-
skoleklasse. Ogsaa Folkeskolens ældste Klasser lider
under denne stærke Tilgang til Mellemskolen, idet
mange flinke Börn, der ikke er bogligt begavede, tages
bort fra de Klasser, hvor de naturligt liörer hjemme.
Vor Tids store Opdragelsesproblem er da dette: Iivad
skal vi göre for at give de Börn en værdifuld Opdragelse,