Gripla - 01.01.1984, Blaðsíða 54

50
GRIPLA
De bygger pá de to ganske korte pergamentstrimler Lbs. 1230 III 8vo,
der er skrevet omkring eller kort f0r 1500. De blev fundet og udgivet af
Jakob Benediktsson i Skírnir CXXV (1951) 196-8, og er udgivet igen
af Blaisdell i hans udgave af ES (s. xl f.). Om dem skriver MEK, s. 72:
The vellum fragments contain bits of the beginning of the saga and
approximate only 13 lines when printed; nevertheless, the frag-
ments provide minute but invaluable evidence that the translation
of Erec et Enide had adhered more closely to the content of the
source than the paper manuscripts of Erex saga would lead us to
believe. First, the hero is called errek, a form that corresponds more
nearly—than does Erex—to the name upon which extant French
manuscripts agree. Second, the hart to be hunted by King Arthur
and his knights is white according to the fragment, and this in-
formation corresponds to v. 45 of Erec et Enide. The color of the
hart is not mentioned in the paper manuscripts. The presence of a
single, seemingly insignificant adjective in the vellum fragment sug-
gests that the translator had followed his source even in regard to
details.
(I den franske original nævnes hjortens hvide farve tre gange, i vers 37,
45 og 64; stedet her svarer snarere til v. 37 end til v. 45.)
MEK nævner ikke et tredje træk i fragmenternes tekst, som ved fprste
0jekast kunne tyde pá, at denne pá det págældende punkt var sekundær
i forhold til papirhándskrifternes tekst. Fragmenterne slutter med kon-
gens opfordring, rettet til alle der vil f0lge ham pá jagten, til at være
rede tidligt næste morgen. (Herpá f0lger nogle bogstaver, som Blaisdell
læser: ‘Ok [f]ra . . .’, med fremhævelse af at / er usikkert; kan der mon
stá: ‘Ok herra (Valven . . .)’?). Inden denne opfordring giver papirhánd-
skrifterne den bestemmelse, udtalt af kongen, at den som fanger hjorten
skal fá et kys af den fagreste jomfru ved hoffet. Denne bestemmelse, som
er oprindelig siden den stár i den franske original, mangler i fragmenter-
ne, og man kunne deraf slutte, at deres tekst pá dette punkt har tabt et
oprindeligt træk, som er bevaret i papirhándskrifterne.
Det modsatte er tilfældet. I den franske tekst udtales den forjættende
bestemmelse ikke af kongen, men af Gauvain. Det er et uoprindeligt
træk i papirhándskrifterne, at den er flyttet frem i kongens replik, og det
er et oprindeligt træk i fragmenterne, at den ikke stár dér. I det hánd-
skrift som fragmenterne er brudstykker af, kan den meget vel have stáet