Gripla - 01.01.1984, Side 56

52
GRIPLA
har ikke sagt, hvordan han mener slægtskabet er mellem 181b og Orms-
bók og 46. Der má være disse to muligheder:
(1) arketype
fragment
Ormsbók (y)
I I
46 181b
(2) arketype
fragment Ormsbók
I stemma (1) angiver parentesen omkring y, at det er et tabt mellemled,
som det er muligt, men ikke npdvendigt, at regne med, hvorom senere.
Andre tabte mellemled er ogsá tænkelige. MEK regner med stemma (2)
pá s. 72, men med stemma (1) pá s. 73 f.
Det har været foresláet at identificere forlægget for ES i 181b (y i
stemmaerne ovenfor) med en tabt del af Stockholm perg. 6 4to. Ceder-
schiöld var inde pá det, og tanken blev genoptaget af Thorkil Dams-
gaard Olsen i hans anmeldelse af Blaisdell’s udgave (i Mediaeval Scan-
dinavia I, 1968, 213-220, især s. 218 f.). Han pápegede, at med to
undtagelser, Rémundar saga og Erex saga, er alle sagaerne i det hánd-
skrift som 181b er en del af skrevet af efter enten Stockholm 6 4to eller
AM 589 4to. Sáledes er de to andre genfortællinger efter romaner af
Chrétien de Troyes, ívens saga og Parcevals saga med Valvens þáttr,
skrevet af efter Stockholm 6.
Considering the fact that both vellum manuscripts were in far
better condition when they were copied in the seventeenth century
than they are now, it would scarcely be too imaginative to suggest
that Erecs saga and Rémundar saga might also be copied from
some (now lost) part of Holm 6 or AM 589. Evidently, Erecs saga
would fit in nicely with the group of Arthurian sagas in Holm 6,
and Rémundar saga quite as nicely with the group of epigone ro-
mances contained in AM 589. At this juncture, we can only point
out the possibility, but perhaps a detailed comparison of the Erecs
saga of AM 181 with those sagas of the manuscript that are known
to be copies of Holm 6 might indicate whether the possibility is at
all likely.
MEK, s. 73 f., akcepterer Stockholm 6 som forlæg for ES i 181b (hun
tillægger Damsgaard Olsen en stærkere overbevisning herom end han