Gripla - 01.01.1984, Síða 57
TRE MARGINALNOTER OM EREX SAGA
53
har givet udtryk for), og hun mener, at forlægget for Stockholm 6 var
identisk med forlægget for Ormsbók (hun nævner ikke den mulighed, at
forlægget for Stockholm 6 kunne være identisk med Ormsbók selv).
Hendes stemma er sáledes det f0rste af de to ovenstáende, med Stock-
holm 6 som mellemled mellem x og 181b.
Imidlertid tyder allerede det forhold, at 181 indeholder den kortere
version af ES men den længere version af ívens saga, pá at de to sagaer
enten ikke har fulgtes ad gennem overleveringen til 181 eller er forkortet
pá forskellige steder i overleveringen. Det udelukker ikke, at forlægget
for ES i 181 kunne være Stockholm 6 (de to sagaer kunne enten have
hver sit forlæg for teksten i Stockholm 6 eller være forkortet pá forskel-
lige steder i overleveringen), men det fjerner begrundelsen for at antage
det. Som det fremgár af det fplgende, er antagelsen sikkert ikke rigtig,
og de to sagaer kan være forkortet pá samme sted i overleveringen, nem-
lig enten i Ormsbók eller undervejs til denne.
Det er muligt, at ES engang har stáet i Stockholm 6. Dette hándskrift
er unders0gt af Desmond Slay i 1969 (‘The Original State of Stockholm
Perg. 4:o nr 6’, i Afmælisrit Jóns Helgasonar 30. júní 1969, Reykjavík
1969, 270-287) og igen i 1972 (i indledningen til facsimile-udgaven af
Stockholm 6, Early Icelandic Manuscripts in Facsimile, X, Copenhagen
1972), og de fölgende beregninger er hans. ES har ikke stáet sammen
med ívens saga og Parcevals saga, der f0lger efter hinanden i Stockholm
6 (det kan de i 0vrigt ogsá have gjort i AM 489 4to, der er s0sterhánd-
skrift til Stockholm 6 for ívens saga, men mangler slutningen af denne).
Men ES kan have stáet efter Mírmanns saga. Af denne er kun knapt
halvdelen bevaret i Stockholm 6. I det 17. árh., da sagaen blev skrevet
af efter Stockholm 6 i AM 179 fol. og AM 181g fol., var der bevaret
endnu 8 eller 9 blade, men allerede da manglede slutningen, som kan
have fyldt omkring 2 blade. Hvis det dengang bevarede men siden tabte
udgjorde 8 blade, var det et normalt læg; hvis det udgjorde 9 blade, var
det enten et læg med et ekstra blad eller et læg plus det fprste blad af
næste læg. De 2 blade med slutningen af Mírmanns saga som manglede
allerede dengang, var sáledes enten det f0rste og det andet eller det an-
det og det tredje i et læg, hvoraf de 6 eller 5 0vrige blade har rummet en
anden tekst, forudsat at lægget var af normalt omfang. Hvis der allerede
dengang var tabt endnu et læg pá 8 blade, har den eller de manglende
tekster fyldt 14 eller 13 blade (pá det næste bevarede lægs fprste side
foroven begynder en ny saga, Elís saga ok Rósamundu). Imidlertid ville