Gripla - 01.01.1984, Síða 58

54
GRIPLA
ES kun have fyldt 10-11 blade, iflg. Slay (1972, s. 15). Men denne be-
regning gælder den bevarede version af ES, og Slay nævner ikke mulig-
heden af en længere version. Det er dog en — ganske vist ubevist —
mulighed, at den tabte længere version af ES, bedst máske uden det
interpolerede kapitel, havde et omfang svarende til 13-14 blade i Stock-
holm 6, og at den i dette hándskrift stod efter Mírmanns saga, pá to læg
der allerede manglede i det 17. árh., da de to nævnte afskrifter blev
skrevet og da der blev skrevet en liste over hándskriftets indhold hvor
ES ikke nævnes (listen er máske allerede fra det 16. árh., iflg. Slay 1972,
s. 25).
Denne antagelse st0ttes af de nævnte pergamentstrimler, Lbs. 1230
III. Her f0lger begyndelsen af ES nemlig umiddelbart efter slutningen af
Mírmanns saga, ligesom máske i Stockholm 6. Da slutningen af Mír-
manns saga mangler ikke blot i Stockholm 6, men ogsá i de to oven-
nævnte afskrifter (AM 179 fol. og AM 181g fol.), kan intet sikkert siges
om 1230’s forhold til Stockholm 6 (Jakob Benediktsson i Skírnir
CXXV, 1951, 198). 1230 kan have haft samme tekst som Stockholm 6;
herimod strider det ikke, at dets tekst er mindre forskellig fra AM 593a
fol. end fra AM 181g fol., da slutningen i 181g er en yngre tilf0jelse, der
ikke bygger pá Stockholm 6 (dette synes Blaisdell at have overset, da
han skrev sin bemærkning om 1230’s forhold til de 0vrige hándskrifter
af Mírmanns saga, i udg. af ES, s. XLVI). Mírmanns saga i 1230 kan
være nært beslægtet med Stockholm 6, máske endda en afskrift efter
dette hándskrift. Det samme kan gælde ES, der kan have stáet i Stock-
holm 6 pá samme plads og i samme version som i 1230. — Placeringen
kunne tyde pá, at ES undervejs til Stockholm 6 og til 1230 har fulgtes
med Mírmanns saga, som er en epigon-riddersaga ligesom Rémundar
saga, snarere end med Arthur-sagaerne. Denne sondring, som lá til
grund for Thorkil Damsgaard Olsens forslag, gælder 0jensynlig kun
sagaernes oprindelse, ikke deres overlevering.
Det er sáledes en ubevist, men dog plausibel mulighed, at ES har stáet
i Stockholm 6. Men det var snarere i samme længere version som i 1230
end i den forkortede (og interpolerede) version der er kopieret i AM
181. Og pá den tid da AM 181 blev skrevet, var de to læg der máske
rummede ES allerede taget ud af Stockholm 6: ellers ville ES sikkert
have været opf0rt pá den ovennævnte indholdsfortegnelse fra det 16.
eller 17. árh., og den ville være skrevet af i AM 179 fol., som er en af-
skrift efter Stockholm 6, der indeholder alle sit forlægs tekster, undtagen